0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Ramt af livet: »Det var mere attraktivt for mig at gå til en begravelse end at gå på arbejde«

Pernille Nyvang Jørgensen så på de askegrå japanske mænd i metroen og tænkte: aldrig mere. Inden da forsøgte hun at balancere med karrierejob og rollerne som forælder og kæreste. Det gik, indtil det slet ikke gik. Da hun midlertidigt blev frarøvet evnen til at se og høre, indså hun, at der kun var en ting at gøre for at bekæmpe den invaliderende stress. Især for Arthurs skyld.

FOR ABONNENTER

Fortalt til Anders Legarth Schmidt

Min søn har kun én barndom, og den er lige nu. Jeg vil ikke bruge dyrebar tid på at jagte cheftitler og prestige på andres præmisser. Men jeg skulle igennem et voldsomt stresskollaps for at nå til den erkendelse.

Jeg er uddannet civilingeniør og arbejdede for Novo Nordisk i knap 10 år. Jeg begyndte i deres talentprogram og arbejdede i Danmark og udlandet som projektleder, hvor jeg blandt meget andet havde ansvar for at oplære 200 medarbejdere og var med til at åbne nye fabrikker i Kina. Nogle uger var almindelige, med 40-50 arbejdstimer, men i travle perioder var arbejdstiden 70-80 timer. Det var ikke altid frivilligt at arbejde så meget, men der opstod kriser i produktionen af medicin, og så løb alle hurtigere. En maskine kan gå ned, en medarbejder kan få nyt job. Jeg oplevede ofte, at jeg havde mere end ét job. Det var travlt, men spændende. Jeg har altid været loyal og pligtopfyldende, så som regel sagde jeg ja til de ekstra timer og udfordringer. Måske var jeg ikke god nok til at sige nej. Men omvendt kunne jeg se, at det var vigtigt at lægge de nødvendige timer. Jeg syntes jo heller ikke, at de små børn i Algeriet skulle løbe tør for et livsreddende produkt, hvor der ikke er noget alternativ. Jeg havde et ansvar for dem, som sad ude i enden af kæden og modtog vores medicin. I værste fald kan folk dø, hvis lageret løber tør, eller hasteordren ikke kommer ud ad døren.

Jeg boede sammen med min daværende kæreste, som arbejdede samme sted. Jeg sad som leder i en afdeling, da jeg blev gravid, og det var egentlig ikke noget problem, selv om jeg godt kunne føle, at jeg blev kørt lidt ud på et sidespor, da jeg annoncerede, at jeg skulle være mor. De havde mest fokus på at finde en, som kunne overtage mine opgaver. Jeg blev så lykkelig, da jeg i 2012 fik min søn, selv om jeg forinden var totalt nervøs over opgaven. Jeg er sådan en type, der læser sig til alting, og troede, at jeg ville have en akademisk tilgang til moderskabet. Men sådan blev det slet ikke. Jeg kunne mærke, at jeg stod i noget, som naturen har håndteret i millioner af år. Alt gav pludselig mening, da jeg så ham første gang.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce