Ramt af livet:
»Det var mere attraktivt for mig at gå til en begravelse end at gå på arbejde«
Pernille Nyvang Jørgensen så på de askegrå japanske mænd i metroen og tænkte: aldrig mere. Inden da forsøgte hun at balancere med karrierejob og rollerne som forælder og kæreste. Det gik, indtil det slet ikke gik. Da hun midlertidigt blev frarøvet evnen til at se og høre, indså hun, at der kun var en ting at gøre for at bekæmpe den invaliderende stress. Især for Arthurs skyld.
Min søn har kun én barndom, og den er lige nu. Jeg vil ikke bruge dyrebar tid på at jagte cheftitler og prestige på andres præmisser. Men jeg skulle igennem et voldsomt stresskollaps for at nå til den erkendelse.
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
