Hvad husker vi 2020 for gastronomisk? Lugten af håndsprit er mit umiddelbare svar.
2020 blev året, hvor det at slikke på fingrene blev en dødssynd – hvis ikke på grund af smittefaren, så i hvert fald på grund af smagskombinationen. Jeg husker smagen af østers og håndsprit, hotdogs og håndsprit, pomfritter og håndsprit. Ækelt.
Fingermad blev et no-go, og i begrebet social dining, der ellers var blevet definerende for 20’erne, blev ’social’ nu taget ud af ligningen. De fleste måltider i 2020 blev indtaget alene, sammen med vores få allernærmeste eller foran en skærm.
Politisk blev det besluttet, at den ellers så livfulde restaurantoplevelse i værste fald kunne være dødensfarlig, og lukningen af restauranterne blev et af de mest synlige billeder på en effektiv regering.
