Amalie Langballe:
Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige
Den kender intet bedre hjem end skurkens skød, den spiller efter regler, vi ikke forstår, og den forlader os med hjerteløs lethed. På film repræsenterer de vores længslers mål, vores ensomhed, vores frihedstrang. Vi taler selvfølgelig om katten, som forfatter Amalie Langballe skriver om i Film&tv-serien Frames.
I ’Godfather’, når Don Corleones kat leger så trygt, så ubekymret, så tillidsfuldt i hans skød, mens stemningen i rummet strammer til som et uvilligt numsehul før en analsexseance, så kan man ikke andet end konkludere, at de to er ligesindede – allierede på tværs af arter.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Fra Meryl Streeps trenchcoat i ’Kramer vs. Kramer’ til Billy Crystal og Meg Ryans symbiotiske efterårsgarderobe i ’When Harry Met Sally’: De bedste efterårskollektioner findes i newyorkerfilm om kriser og kærlighed og i årtusindskiftets drama-tv-serier om håbløst forelskede fine excentriske damer og ængstelige bedemænd.
Seneste nyt om biografaktuelle film, nye tv-serier, foromtaler, anmeldelser, interviews og meget mere. Udsendes hver torsdag.Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet Politiken Film & tv.
Werner Herzog, Jørgen Leth, Laura Poitras, Ulrich Seidl. Store filmkunstnere i samtale med andre store filmkunstnere.
Ofte er et filminterview et møde mellem en journalist og en instruktør, der har en premiereaktuel film. Det bliver ofte en styrende ramme. I håb om at løfte samtalen til et højere niveau: om filmkunsten, om metoder, om livet, udvidede vi rummet til en samtale mellem ligesindede filmkunstnere. En diktafon fire timer på bordet i Göteborg, hvor Ruben Östlund og Janus Metz talte med Kristoffer Hegnsvad om moderne helte, maskulinitet og hinandens film. Tre timers intens samtale mellem Jørgen Leth og Simon Staho om filmkunstens muligheder.
Kunstnerne stiller hinanden spørgsmålene; spørger ind til værkerne, metoden og faget. Oscar-vinderen Laura Poitras i samtale med Oscar-vinderen James Marsh. Nestoren Werner Herzog i møde med arvtageren Joshua Oppenheimer. Gaspar Noé i sjælefrændetelefonopkald med Matthew Barney; og Bille August med sin søn Anders. Efter samtalen tegnede Politikens Thomas Thorhauge portrætterne.
Jørgen Leth + Simon Staho:
Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)
Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:
Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.
Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:
Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)
Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:
Dokumentarismens grænser og metoder
Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:
Portrætter af mod og moderne liv
Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:
Er der et rumvæsen til stede?
Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion
Til døden, med håb om forløsning
»Lige der mellem fortiden og fremtiden«
»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«
Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald
Da Schrader mødte Bresson:
»Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«
Mester-dokumentarister i samtale:
Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste
Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:
I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det
Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:
»Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«
'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:
Vi gider ikke bare spille nogens mor!!
Instruktør bag Jackson-dokumentar:
Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed
Samtale om selvmord:
»Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«
Oscarvinder i samtale med sit store idol:
»Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«
Viggo Mortensens nye film, ’Falling’, der er den første, han selv har skrevet og instrueret – og også spiller en hovedrolle i – skildrer den svære relation mellem en søn og en far, der bliver dement. Han trækker på sine egne følelser og oplevelser, fortæller han i denne samtale, hvor også skuespillerne Sverrir Gudnason og Lance Henriksen deltager.
Næste uge byder bl.a. på underholdende reality-tv, fodboldkamp, Susanne Biers nye lækre serie, genindspilning af gammel Hitchcock-thriller og optakt til skæbnevalget i USA.
Ikke kun filmkunsten, men også filmkritikken, kan trænge til nye vinkler og alternative blikke.
Film&TV har i denne serie bedt en række markante stemmer give vidt forskellige bud på visuelt tematiske snit med udgangspunkt i 4-6 frames fra film- og tv-historien.
En frame er filmens mindste grundelement. En frame er et enkelt billede på en filmstrimmel (eller nu en digital optagelse). Som regel er der 24 eller 25 frames i sekundet, når vi ser en film. Når vi laver et screenshot af en film, så kaldes det et framegrab.
Kristoffer Hegnsvad:
Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten
Amalie Langballe:
Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige
Mads Mikkelsen om stranden i film:
Her findes den utopiske frihed
Peter Schepelern om trapper på film:
Skal du op eller ned? Leve eller dø?
Psykoananalytiker Tine Byrckel:
Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene
Eva Tind om adoption på film:
Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand
Regn i film:
Den største kliché har en lang og kompleks historie
Kvindens begærlige blik:
Nu kigger kvinderne tilbage
Filmskaber Sebastian Cordes:
Nogle gange kan ventetid på film være nervepirrende og elektrificerende
Lars Movin om farver på film:
Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning
Migranter i film:
De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel
Essay:
Vinden er filmkunstens poetiske urkraft
Filosof Brian Benjamin Hansen:
På det foruroligende filmhotel kan alt ske
Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:
Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne
Bondeknold og filmstjerne:
Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film
Essay:
Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder
På film er et hul ikke bare et hul:
Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul
Farvel til voldtægt som narrativ narko:
Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo
»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:
Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed
Maria Månson:
Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene
Peter Ole Pedersen om øjne på film:
De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder
Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften
Køer på film:
Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde
Essay:
Corona-epidemien har fået virkeligheden til at ligne en katastrofefilm
Karantæne i film: Fra Jack Nicholson ved vi alle, hvad isolation kan gøre ved et menneske
Lars von Trier ønskede sig en banalisering af maleriet, men fik noget langt mere interessant
