0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Essay: Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

Tårer på film er oftest en naturlig forlængelse af det, der sker i scenen. Men gråd kan også skyldes, at den menneskelige eksistens er et mysterium, vi aldrig kommer til at fatte, skriver skuespiller og filosof Pernillle Bergendorff i dette essay.

FOR ABONNENTER

Tårer på film, også de tilbageholdte, er mere reglen end undtagelsen, og alligevel rummer netop denne scene en helt særlig, næsten ubærlig skønhed og smerte. En poesi, der rækker ud over et døende væsens sidste farvel til det liv, han elskede.

Tårerne spiller selvfølgelig en rolle i forhold til handlingen, Batty græder over det liv, han er ved at miste, men det, der løfter denne scene og gør, at den brænder sig ind i enhver, der har set den, er, at tårerne ikke så meget er knyttet til en sorg, der har en årsag, men i lige så høj grad til det ufattelig eksistentielle mysterium det er at være menneske.

I den ultrakorte monolog taler Batty om sit livs smukkeste minder fra stjernekrigsslag i fjerne galakser, men Batty er en replikant, og spørgsmålet, hvorvidt det overhovedet giver mening at tale om minder, når du er en menneskeskabt maskine, eller om det blandt andet er netop dette, der gør maskinen menneskelig, forvandles til en sanselig erfaring i stedet for en teoretisk overvejelse.


Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce