Essay:
Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder
Tårer på film er oftest en naturlig forlængelse af det, der sker i scenen. Men gråd kan også skyldes, at den menneskelige eksistens er et mysterium, vi aldrig kommer til at fatte, skriver skuespiller og filosof Pernillle Bergendorff i dette essay.
Tårerne spiller selvfølgelig en rolle i forhold til handlingen, Batty græder over det liv, han er ved at miste, men det, der løfter denne scene og gør, at den brænder sig ind i enhver, der har set den, er, at tårerne ikke så meget er knyttet til en sorg, der har en årsag, men i lige så høj grad til det ufattelig eksistentielle mysterium det er at være menneske.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Advokaten Roy Cohn var manden, der fik ægteparret Rosenberg dømt til døden i en af USA’s mest berømte retssager. Siden forudså han Donald Trumps potentiale og oplærte ham. Ny HBO-dokumentarfilm lavet af Rosenberg-parrets barnebarn tegner et kritisk portræt.
Frederikke Dahl Hansen har betaget anmelderne med sit rå og rastløse skuespil, siden hun som 17-årig brød igennem som hovedpersonen i ungdomsfilmen ’Frit fald’. Selv synes skuespilleren, der senest har spillet hovedrollerne i serierne ’Limboland’ og ’Noia’, at hendes arbejde er mest interessant, når hun får lov til at punktere sine karakterer og vise dem som de uperfekte mennesker, de virkelig er.
Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)
Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:
Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.
Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:
Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)
Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:
Dokumentarismens grænser og metoder
Portrætter af mod og moderne liv
Er der et rumvæsen til stede?
Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion
Til døden, med håb om forløsning
»Lige der mellem fortiden og fremtiden«
»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«
Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald
Da Schrader mødte Bresson:
»Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«
Mester-dokumentarister i samtale:
Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste
Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:
I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det
Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:
»Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«
'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:
Vi gider ikke bare spille nogens mor!!
Instruktør bag Jackson-dokumentar:
Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed
Samtale om selvmord:
»Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«
Oscarvinder i samtale med sit store idol:
»Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«
Ridley Scotts ’Alien’ fra 1979 blev kult og danner grundlag for ’Alien Alone’ – en kortfilm på blot 12 minutter, men med en spekulativ og tænksom historie.
Det seneste nye om biografaktuelle film, foromtaler, anmeldelser, interviews og meget mere.
Udsendes hver torsdag.Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet Politiken Film.
