Peter Ole Pedersen om øjne på film:
De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder
Filmhistorien er fyldt med øjne – fra Ridley Scotts blodsprængte robotøjne til den kødelskende Hannibal Lecters hypnotiserende øjne. For filmhistorien er også historien om øjet, der følger os, er vidne til noget grusomt og skuer ind i fremtiden.
Helt vejen gennem eventyret bliver vi præsenteret for frygtsomme øjne, forstærkede øjne, forskrækkede øjne og endda kunstige øjne. For måske tilhører øjet i filmens begyndelse et kunstigt menneske, en såkaldt androide. Og måske lærer denne robot i filmens slutning værdien af sine egne erindringer af det, den har været vidne til. Måske udvikler den ligefrem følelser.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Seneste nyt om biografaktuelle film, nye tv-serier, foromtaler, anmeldelser, interviews og meget mere. Udsendes hver torsdag.Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet Politiken Film & tv.
Jørgen Leth + Simon Staho:
Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)
Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:
Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.
Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:
Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)
Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:
Dokumentarismens grænser og metoder
Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:
Portrætter af mod og moderne liv
Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:
Er der et rumvæsen til stede?
Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion
Til døden, med håb om forløsning
»Lige der mellem fortiden og fremtiden«
»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«
Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald
Da Schrader mødte Bresson:
»Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«
Mester-dokumentarister i samtale:
Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste
Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:
I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det
Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:
»Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«
'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:
Vi gider ikke bare spille nogens mor!!
Instruktør bag Jackson-dokumentar:
Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed
Samtale om selvmord:
»Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«
Oscarvinder i samtale med sit store idol:
»Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«
Komedieserien ’Schitt’s Creek’ er ikke hylemorsom og heller ikke traditionelt spændende. Den tager sin lune, luntende tid, og før man ved af det, er man flyttet ind.
Sitcomserien ’Schitt’s Creek’ var den helt store vinder ved årets Emmy Awards og løb af med ni statuetter. Men det er en serie, som stort set ingen har hørt om herhjemme. Vi klæder dig på til serien, som fra den ene dag til den anden er blevet en, man snakker om.
