Kristoffer Hegnsvad:
Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten
Den private dans – solodansen udført et sted, hvor ingen andre har adgang – byder på et af få rum i filmkunsten, hvor karakterernes inderste visualiseres. Det er et skævt bud på fundamental frihed for både menneske og filmkunst.
Igennem filmhistorien er der taget mange livtag med det eksistentielle – ofte løst med et langt closeup af et ansigt (Ingmar Bergman), en symbolsk farvelagt baggrund (Michelangelo Antonioni) eller et langstrakt landskab (Werner Herzog, Béla Tarr) – og mange af dem er trods de nærmest fundamentalt umulige vilkår i mediet lykkedes.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Seneste nyt om biografaktuelle film, nye tv-serier, foromtaler, anmeldelser, interviews og meget mere. Udsendes hver torsdag.Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet Politiken Film & tv.
Werner Herzog, Jørgen Leth, Laura Poitras, Ulrich Seidl. Store filmkunstnere i samtale med andre store filmkunstnere.
Ofte er et filminterview et møde mellem en journalist og en instruktør, der har en premiereaktuel film. Det bliver ofte en styrende ramme. I håb om at løfte samtalen til et højere niveau: om filmkunsten, om metoder, om livet, udvidede vi rummet til en samtale mellem ligesindede filmkunstnere. En diktafon fire timer på bordet i Göteborg, hvor Ruben Östlund og Janus Metz talte med Kristoffer Hegnsvad om moderne helte, maskulinitet og hinandens film. Tre timers intens samtale mellem Jørgen Leth og Simon Staho om filmkunstens muligheder.
Kunstnerne stiller hinanden spørgsmålene; spørger ind til værkerne, metoden og faget. Oscar-vinderen Laura Poitras i samtale med Oscar-vinderen James Marsh. Nestoren Werner Herzog i møde med arvtageren Joshua Oppenheimer. Gaspar Noé i sjælefrændetelefonopkald med Matthew Barney; og Bille August med sin søn Anders. Efter samtalen tegnede Politikens Thomas Thorhauge portrætterne.
