Dans i film:
Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten
Den private dans – solodansen udført et sted, hvor ingen andre har adgang – byder på et af få rum i filmkunsten, hvor karakterernes inderste visualiseres. Det er et skævt bud på fundamental frihed for både menneske og filmkunst.
Igennem filmhistorien er der taget mange livtag med det eksistentielle – ofte løst med et langt closeup af et ansigt (Ingmar Bergman), en symbolsk farvelagt baggrund (Michelangelo Antonioni) eller et langstrakt landskab (Werner Herzog, Béla Tarr) – og mange af dem er trods de nærmest fundamentalt umulige vilkår i mediet lykkedes.
Få fuld adgang om mindre end 2 minutter
De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent
Lørdag, på årsdagen for Krystalnatten, blev en jødisk kirkegård i Randers udsat for groft hærværk, og lignende antisemitiske hadforbrydelser er set i Europa og USA. Så hvem er det, der forfølger jøder i dag? Og hvorfor er vi vidne til denne antisemitiske mobilisering netop nu?
Det var et længe ventet øjeblik, da Britta Nielsen i denne uge for første gang talte i retten, for nu fik vi hendes egen forklaring. Så: Hvad får et menneske til at svindle sig til 117 millioner kroner? Og hvordan var det at leve med så stor en hemmelighed?
Fredag morgen overraskede Yahya Hassan det litterære Danmark med en ny digtsamling, 'Yahya Hassan 2' - efterfølgeren på hans storsælgende debut. Stuntet skabte store overskrifter, men er digtene overhovedet gode?
