Filmhistorien begynder med et kys og en skandale, da Edison Company i 1896 producerer filmen ’The Kiss’ med 30 minutters nærbilleder af kyssende. Kritiker Herbert S. Stone var dengang fortørnet. Han fandt filmens kys lastefulde, ude af trit med tidens pletfri amerikanske kønsideal og advarede mod en farlig påvirkning af publikum i biografen. Vi reagerer på det, vi ser.
Kysset som gestus, symbol og billede er blandt de mest udbredte, mennesket til alle tider instinktivt har afkodet og fortolket ind i eget liv. I biografen falder vi i svime, ja, vi bjergtages, når vi overværer et godt filmkys.
’The Kiss’ trak fulde huse, så længe celluloiden holdt, og filmproducenterne så, at kys solgte. Det blev tydeligt i 1915, hvor Theda Bara erobrede lærredet med aggressive og vampede kys i filmen ’A Fool There Was’. Her forfører kvinden Bara en gift diplomat, hvis karriere får en rutsjetur, der ruinerer ham, da han giver efter for hendes bøn om flere kys, opgiver sin familie og forbliver hendes ulyksalige elsker. Det er skuespilleren Theodosia Goodmans første film, hun spiller vampen under artistnavnet Theda Bara og bliver prototypen på den femme fatale, der forårsager tab hos de mænd, hun forfører og forlader, når deres liv ligger i ruiner.
Theda Bara erobrer lærredet, da danske kvinder bliver borgere, og Emmeline Pankhurst og suffragetterne i Storbritannien erklærer mandssamfundet krig. Her finder filmhistorikeren Herbert Reynolds forklaringen på den traditionelle mandlige vampyrs forvandling til en kvindelig vamp, nemlig som en reaktion på en feministisk trussel i kvinders tiltagende krav om stemmeret. Ængstelsen for fremkomsten af den selvbevidste og selvstændige kvinde er markant. Theda Baras kys gav frygten krop, og i film på film gestalter hun femme fatales fra Kleopatra til Salome.
