0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Køer på film: Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde

Når koen kalder, er klokken slået. Dens fredfyldte øjne ser lige igennem os, fremkalder en essens, rammer en eksistentiel streng i os, så vi blottes og ingen steder kan gemme os for vores hjælpeløse selv. På film transcenderer koen det jordiske som det himmelske, det rationelle som det absurde, fred eller kaos.

FOR ABONNENTER

I Béla Tarrs åbning af ’Sátántangó’ er køerne synlige i centrum på en gammel vindblæst gård i en stille og lang tableauindstilling. På dens tomme mudderbelagte gårdplads spankulerer en flok køer. De er alene i en menneskeforladt verden. Et Ungarn i opløsning, en civilisation i forfald. Antydningen af dybe kirkeklokker dæmrer i det fjerne. En enkelt ko muher, en anden ko prøver at bedække en tredje. Som en organisk helhed bevæger kvægflokken sig gennem gårdspladsen i sit eget tempo. De er mange, standser op, brøler, ser igennem en grå trøstesløs intethed, ser igennem os.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu