Køer på film:
Da Arne skyder koen i ’Blinkende lygter’, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde
Når koen kalder, er klokken slået. Dens fredfyldte øjne ser lige igennem os, fremkalder en essens, rammer en eksistentiel streng i os, så vi blottes og ingen steder kan gemme os for vores hjælpeløse selv. På film transcenderer koen det jordiske som det himmelske, det rationelle som det absurde, fred eller kaos.
I Béla Tarrs åbning af ’Sátántangó’ er køerne synlige i centrum på en gammel vindblæst gård i en stille og lang tableauindstilling. På dens tomme mudderbelagte gårdplads spankulerer en flok køer. De er alene i en menneskeforladt verden. Et Ungarn i opløsning, en civilisation i forfald. Antydningen af dybe kirkeklokker dæmrer i det fjerne. En enkelt ko muher, en anden ko prøver at bedække en tredje. Som en organisk helhed bevæger kvægflokken sig gennem gårdspladsen i sit eget tempo. De er mange, standser op, brøler, ser igennem en grå trøstesløs intethed, ser igennem os.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Seneste nyt om biografaktuelle film, nye tv-serier, foromtaler, anmeldelser, interviews og meget mere. Udsendes hver torsdag.Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet Politiken Film & tv.
Werner Herzog, Jørgen Leth, Laura Poitras, Ulrich Seidl. Store filmkunstnere i samtale med andre store filmkunstnere.
Ofte er et filminterview et møde mellem en journalist og en instruktør, der har en premiereaktuel film. Det bliver ofte en styrende ramme. I håb om at løfte samtalen til et højere niveau: om filmkunsten, om metoder, om livet, udvidede vi rummet til en samtale mellem ligesindede filmkunstnere. En diktafon fire timer på bordet i Göteborg, hvor Ruben Östlund og Janus Metz talte med Kristoffer Hegnsvad om moderne helte, maskulinitet og hinandens film. Tre timers intens samtale mellem Jørgen Leth og Simon Staho om filmkunstens muligheder.
Kunstnerne stiller hinanden spørgsmålene; spørger ind til værkerne, metoden og faget. Oscar-vinderen Laura Poitras i samtale med Oscar-vinderen James Marsh. Nestoren Werner Herzog i møde med arvtageren Joshua Oppenheimer. Gaspar Noé i sjælefrændetelefonopkald med Matthew Barney; og Bille August med sin søn Anders. Efter samtalen tegnede Politikens Thomas Thorhauge portrætterne.
Læs mere
Jørgen Leth + Simon Staho:
Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)
Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:
Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.
Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:
Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)
Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:
Dokumentarismens grænser og metoder
Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:
Portrætter af mod og moderne liv
Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:
Er der et rumvæsen til stede?
Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion
Til døden, med håb om forløsning
»Lige der mellem fortiden og fremtiden«
»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«
Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald
Da Schrader mødte Bresson:
»Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«
Mester-dokumentarister i samtale:
Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste
Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:
I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det
Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:
»Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«
'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:
Vi gider ikke bare spille nogens mor!!
Instruktør bag Jackson-dokumentar:
Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed
Samtale om selvmord:
»Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«
Oscarvinder i samtale med sit store idol:
»Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«
Ikke kun filmkunsten, men også filmkritikken, kan trænge til nye vinkler og alternative blikke.
Film&TV har i denne serie bedt en række markante stemmer give vidt forskellige bud på visuelt tematiske snit med udgangspunkt i 4-6 frames fra film- og tv-historien.
En frame er filmens mindste grundelement. En frame er et enkelt billede på en filmstrimmel (eller nu en digital optagelse). Som regel er der 24 eller 25 frames i sekundet, når vi ser en film. Når vi laver et screenshot af en film, så kaldes det et framegrab.
Læs mere
Kristoffer Hegnsvad:
Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten
Amalie Langballe:
Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige
Mads Mikkelsen om stranden i film:
Her findes den utopiske frihed
Peter Schepelern om trapper på film:
Skal du op eller ned? Leve eller dø?
Psykoananalytiker Tine Byrckel:
Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene
Eva Tind om adoption på film:
Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand
Regn i film:
Den største kliché har en lang og kompleks historie
Kvindens begærlige blik:
Nu kigger kvinderne tilbage
Filmskaber Sebastian Cordes:
Nogle gange kan ventetid på film være nervepirrende og elektrificerende
Lars Movin om farver på film:
Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning
Migranter i film:
De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel
Essay:
Vinden er filmkunstens poetiske urkraft
Filosof Brian Benjamin Hansen:
På det foruroligende filmhotel kan alt ske
Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:
Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne
Bondeknold og filmstjerne:
Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film
Essay:
Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder
