’Inland Empire’ flyder næsten over med huller: kaninhuller, huller brændt i silke af en cigaret, et hul boret i en mave af en skruetrækker. Og så er der hullerne, som ikke er motiviske; de narrative huller, hullerne i hukommelsen. I et essay om Lynch skriver den nyligt afdøde musik- og filmkritiker Mark Fisher, at hele ’Inland Empire’s geografi er hullet; det er et psykotisk, hullet sind, filmen foregår i.
Prøv 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til vores digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30?
Få digital adgang for 49 kr./md i 6 måneder
Inkl. adgang til Saxo Premium Studie
Allerede abonnent? Log ind her