Direkte uhyggeligt er det måske ikke, men dog underligt urovækkende. Og er man bekendt med Antonionis øvrige produktion, vil man kunne genkalde sig lignende oplevelser af en påtrængende æstetisk bearbejdning, der vibrerer som et ekstra lag omkring fortællingen, nærmest som en slags visuel ’underlægningsmusik’.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind