Jeg er Viola Davis i ’Eat Pray Love’. Jeg kunne da godt bruge en ’finde mig selv-rejse’, men i stedet må jeg høre om den hvide veninde Julia Roberts’ kedelige livskrise. Jeg er Gabrielle Union i alle film, hun nogensinde har spillet veninde i, og jeg er Lil’ Kim i ’She’s All That’, klar til at indtage rollen som cool girl frem for dream girl. Jeg er Rochelle i heksefilmen ’The Craft’ – sød, indtil jeg ikke kan holde til det mere og går fuldkommen amok, hvilket er sket her i 2020. Men det er ikke kun sorte kvinder, der står og hepper på hvide hovedpersoner. For hver eneste søde sorte veninde, filmlærredet har præsenteret, findes der en sød sort ven.
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her