Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDa jeg kort efter premieren på Michael Hanekes ’Amour’ så den i biografen, faldt jeg jævnligt i søvn. Det var ikke, fordi jeg var søvnig eller filmen kedelig, det var, fordi den var så ubehagelig, at jeg flygtede ind i søvnen. Et gammelt kultiveret ægtepar holder hinanden indespærret i en borgerlig og dyster parisisk lejlighed, kvinden er døende og pålægger sin mand at passe hende derhjemme. Det er et forstemmende vrangbillede på den ’kærlighed’, der har lagt titel til filmen, og som må forstås i store fede gåseøjne. »Mal, mal, mal«, råber den døende kvinde fra sin seng, »Ondt, ondt, ondt«, og det betyder, at hun har ondt, men det betyder også, at der er noget ondt til stede.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
