Han står foran et spejl, Mesteren, i en hvid undertrøje, med sin brede ryg mod kameraet. I spejlet kan man se halvdelen af hans ansigt. Ved siden af står hun, tæt op ad ham, hun har en lys natkjole på, blonder på ærmerne, rødt hår, én arm om hans ryg.
»Kan du komme for mig«, spørger hun.
Hun siger, han kan gøre, hvad han har lyst til, så længe hun ikke, så længe ingen, finder ud af det. Hun siger også, at han ikke skal drikke mere af den spiritus, »den dreng« giver ham. Han accepterer. Stønner. Snapper efter vejret. Så bliver spørgsmålet til en befaling:
»Kom for mig«.
