I Casablanca kan man måske huske en række særlige scener, hvor barens pianist spiller den ikoniske ’As Time Goes By’. Brugen af klaveret som rekvisit i film får her en særlig betydning og har påvirket senere instruktører. I ’Some Like It Hot’ er hotellet også den baggrund, hvorpå ’filmstjernen’ fremtræder.
Når der er et hotel i en film, kan man måske lave den tommelfingerregel, at den sjældent vil have nød og elendighed som tema. I stedet er hotellet en scene, hvor vi kan opleve noget ’ekstra’ i personerne: en måde, de fører sig frem på eller viser deres talent. Ingen er, hvad de giver sig ud for at være i ’Some Like It Hot’, og »ingen er fuldkommen«, som det hedder i filmen – måske med undtagelse af Marilyn Monroe.
Men kan hoteller på film også noget andet? Kan der være dybere eksistentielle temaer på spil?
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
