Filmhistorien har også været fascineret af modsætningen mellem det uskyldsrene barn og den bevidst onde handling, men det er interessant at se på, hvilke aspekter af ondskaben der belyses i de enkelte film, og ikke mindst, hvilken årsag filmen finder for den. Er det således barnet, vi er bange for, eller er det i virkeligheden mødet med nogle mørke sider af os selv og af det samfund, der omgiver os, som er det virkelig skræmmende?
Det onde barn er blevet en gysertrope – fra djævlebarnet Damien i ’The Omen’ over de psykiske manifestationer af en kvindes vrede kropsliggjort af en lille børnehær i ’The Brood’ til chokket over den nuttede Macauley Culkin som psykopatisk fætter i ’The Good Son’. Jeg er stødt på en række vidunderligt forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene – og også lige kigge en ekstra gang i spejlet.
I en epilogscene efter filmen ’The Bad Seed’ får skuespilleren Patty McCormack smæk i måsen. Det gør hun, fordi hun har spillet Rhoda Penmark, på overfladen en underskøn blond pige med fletninger og strutskørt, men samtidig typen, du hellere må lade vinde i spil – medmindre du vil ende på bunden af en sø.
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
