24 danske film
Redaktør: Kristoffer Hegnsvad / Foto: Finn Frandsen / Layout: Christine Cato / Billedresearch: Madeleine Schlawitz, Det Danske Filminstitut / Filmklip: Thomas Christensen og Claus Greffel, Det Danske Filminstitut
24 IKONISKE ØJEBLIKKE I DANSK FILM
Løvejagt, gauchodans, von Triers klokkeværk og en ternet ninja.
Hver dag 1.-24. december vil Politikens Film&Tv-redaktion her skrive om et markant værk i dansk filmhistorie. 24 ikoniske øjeblikke fra filmens fødsel til i dag udvalgt i samarbejde med Det Danske Filminstitut.
I løbet af 24 dage vil det vokse sig til en samling, der kort tager dig gennem dansk filmhistorie fra stumfilmen til dagens store stjerner.
Og ja, fordi det er jul, har vi lavet julepynt,
Til hver artikel findes billedmateriale og en guide til, hvordan du nemt kan lave de 24 stillbilleder fra det udvalgte øjeblik om til kræmmerhuse og dermed hænge dansk filmhistorie på dit juletræ – der så kan vises og spises. Glædelig filmelskerjul.
Matthesen satte ild til det hele med 'Ternet Ninja': Av for satan i nonnefissen, glædelig jul og velkommen til Politikens nye juleserie
’Ternet Ninja’ burde egentligt være forbudt for børn, men heldigvis slap den gennem censurapparatet, blev med det samme en milepæl i dansk film og nu et kampklædt kræmmerhus på dit juletræ. Det er den første film i serien om 24 danske film, vi skriver om frem mod jul. Find materiale og guide til at lave billedet til julepynt nedenfor.
To store hanløver sat fri for at blive skudt i dansk film: De blev til pølser, en cinematisk milepæl og nu julepynt
Med et velplaceret skud i filmen ’Løvejagten’ bragede dansk film i 1908 ind på verdensscenen. ’Løvejagten’ blev lavet af Nordisk Film og er den første store præstation i dansk filmhistorie og det andet nedslag i Politikens serie om dansk film fortalt i udvalgte øjeblikke. Til de juleglade har vi lavet en guide til at lave julepynt ud af filmbilledet.
»Hej fiskefjæs: Hvorfor render I rundt og generer fredelige mennesker«: Kim Bodnia turbosnakkede 'Nattevagten' ind i danskernes hjerter
Ole Bornedal sagde, at han var en af verdens bedste replikforfattere, dengang mediekrigen om tv-serien ’1864’ rasede i det ganske danske land. Efter janteloven og Bornedal-bashingen har lagt sig, står replikarbejdet i ’Nattevagten’ stadig som en milepæl i dansk filmhistorie - og er nu det tredje nedslag i Politikens serie med 24 ikoniske øjeblikke i dansk film.
Asta Nielsen varslede frisind 60 år før pornoen: Velhavende, seksuelt fuldmoden kvinde flygter fra sin borgerlige forlovede med en viril cowboy fra et omrejsende cirkus
Asta Nielsen er dansk films ubestridte stjerneskuespiller. Da dansk stumfilm huserede i verdenseliten, var hun ikke blot mediets første megastar, men også dets første sexsymbol. ’Afgrunden’ er fjerde sag i Politikens serie om ikoniske øjeblikke i dansk film.
Psykopatkomedien 'Blinkende lygter' var et stilmæssigt nybrud
Der blev nærmest skabt en ny genre, da ’Blinkende lygter’ ramte biograferne med vanvittig vold, rappe replikker og en historie, der faktisk ville sige noget mere højtravende, men samtidig få folk til at grine. Filmen er det femte nedslag i Politikens serie om dansk film fortalt i udvalgte øjeblikke. Og så kan du få Mads Mikkelsen, Søren Pilmark og Nikolaj Lie Kaas i underbukser som julepynt!
Tur til Mars med 'Himmelskibet': Hvor beboerne har flot hår og siger nej til krig
I Danmark lavede vi science fiction-avantgarde, længe før genren tog fart. ’Blade Runner’, ’2001’ og alle de andre store genreværker kom efter den smukke ’Himmelskibet’ fra 1918, der er det sjette nedslag i Politikens serie med ikoniske øjeblikke i dansk film - og måske også er verdens smukkeste kræmmerhus
Cole Porter får kam til sit hår: Hjerterne blev knust i 'Mød mig på Cassiopeia'
Hvis nogen havde oversat sangene fra ’Mød mig på Cassiopeia’, havde den danske musical indskrevet sig i underholdningshistorien også internatioanl. Filmen, der er syvende sag i Politikens serie med ikoniske øjeblikke i dansk film, vises i Cinemateket i København.
Susanne Biers ’Hævnen’ i Politikens serie om dansk film: Da dansk film landede midt i en konfliktzone og modtog Oscar for et af de ikoniske øjeblikke i dansk film
Muhammedtegningerne blev en kærkommen afledningsmanøvre for arabiske diktaturer. Konflikten mellem at turde sige, hvad man vil, og gøre det rette, selv om det koster, ligger som en skjult undertone i Susanne Biers ’Hævnen’. Biers melodrama ramte sin tid i maven, så den hostede op med både Golden Globe- og Oscar-statuetter. Det er den ottende artikel i Politikens juleserie med milepæle i dansk film.
Jesper Klein fik en Bodil: og får nu et kræmmerhus i Politikens juleserie om danske filmmilepæle
En purung Jesper Klein trådte i karakter, da industrimillioner blev brugt til at lave ’Balladen om Carl-Henning’ fra 1969. Kleins portræt af er en af dansk films ypperste skuespillerpræstationer og er den niende sag i Politikens serie med ikoniske danske filmøjeblikke, der kan laves om til julepynt.
'Olsen-banden ser rødt' gav os alle et ekstatisk klimaks i beton og rabalder
Undermålere, hundehoveder, socialdemokrater og alle andre danskere (samt nordmænd og østtyskere) elsker Olsen-banden. Og højst af alle filmene elsker vi ’Olsen-banden ser rødt’, der involverer det genialt udtænkte kup i Det Kongelige Teater. Filmen er det 10 nedslag i Politikens serie om dansk film fortalt i udvalgte øjeblikke, som du kan lave til julepynt. Og hvem vil ikke gerne have Egon Olsen hængende på sit juletræ?
Der var knivduel og højdramatisk kajakflugt i polarforsker Knud Rasmussens sidste kærlighedserklæring til Grønland
’Palos brudefærd’ var en af de første film fra Grønland, der skubbede naturen i baggrunden og satte mennesket i front. Knud Rasmussen skrev manuskript og var ekspeditionsleder på filmen, der lige nåede at blive optaget færdig, før polarforskeren døde. Filmen er 11 sag i Politikens serie med udvalgte øjeblikke fra dansk film.
Lassefar og Pelle erobrede verden: De rige har magten, æren og dyrere promiller
Instruktøren Bille August fik samtlige store priser for sin filmatisering fra 1987 af Martin Andersen Nexøs socialrealistiske roman ’Pelle Erobreren’. Filmen er 12 kapitel i Politikens serie med udvalgte øjeblikke i dansk filmhistorie og kan ses i december i Cinemateket i København.
Vovehals på dit juletræ: Dansk films forførende stuntkvinde gjorde det hele
Skuespillerinden og stuntkvinden Emilie Sannom var en vovehals, der helt fra filmens fødsel kastede sig ud i farefuld adfærd til filmrullerne. Hun fik et mindedigt af Tom Kristensen, da en faldskærm ikke foldede sig ud. Filmen ’Nattens datter’ er den 13 sag i Politikens juleserie med danske film – og billedet fra Det Danske Filminstituts billedarkiv kan blive til den måske sejeste julepynt i verden.
Filmoprøret startede med en fest: Det var også en grøn tale for dansk film
Med ét slag fik ’Festen’ alle tidligere danske film til at se gammeldags ud. Vi er nået til 14. sag i Politikens serie om markante øjeblikke i dansk film - og du kan få den berømte tale som kræmmerhus.
Den er stadig verdens navle: Tiden stod stille, da hun løftede den regbuefarvede strikketrøje
15. sag i Politikens serie om markante øjeblikke i dansk film er Søren Kragh-Jacobsens ’Vil du se min smukke navle?’, der er en tidløs coming of age-film, der kan forene generationer foran Lise-Lotte Raos navle. Og som nu kan komme på dit juletræ som pynt.
Vil du have Trine Dyrholm som julepynt?: Foto fra ’Dronningen’ foldes til kræmmerhus
Misbrugsproblematikken fik en anden drejning i May el-Toukhys rå og uforglemmelige drama ’Dronningen’, der er 16. sag i Politikens serie om markante øjeblikke i dansk film, hvor stillbilledet fra filmen kan foldes til julepynt.
Ta' det som en mand, frue: Det kræver store æggestokke at lave så meget rav i den på mændenes drømmefabrik. Og så helt uden et hashtag
I et kort filmisk øjeblik blev det muligt: at bytte køn og dermed opleve de privilegier og ulemper forbundet med at være født som enten mand eller kvinde. Det var i ’Ta’ det som en mand, frue’ fra 1975, der er 17. sag i Politikens serie om dansk film.
Før ungdomsoprøret skete der skam også noget på film: Da nouvelle vague kom til et dansk sommerhusområde
Skærmydsler i sommerlandet forargede i sin tid. I dag løfter ingen et bryn over mænd med skæg og i underbukser. Klaus Rifbjerg og Palle Kjærulff-Schmidts ’Weekend’ er 18. artikel i Politikens serie med markante øjeblikke i dansk film – der også kan laves til julepynt.
Pilou Asbæk røg i fængsel som klorinhættehustler i 'R': Fængselsfilm indledte film-10'erne og satte et markant præg på dansk film
Det var en god bryg filmgrønskollinger, tidligere indsatte og en stærk autenticitetsvision, der gjorde det til danmarks bedste fængselsfilm. En ung Pilou Asbæk bragede igennem i ’R’, der er 19. sag i Politikens serie med markante øjeblikke i dansk film – der også kan blive til julepynt.
Han vendte kærligheden og København på hovedet: Christoffer Boe tilsidesatte realismen og inviterede til eksistentiel karruseltur
I et mere og mere vrangvendt København vandrer Nikolaj Lie Kaas rundt for at få styr på kærligheden. Christoffer Boes ’Reconstruction’ er 20. artikel i Politikens serie med markante øjeblikke i dansk film – der også kan laves til julepynt.
Surt at hedde Hans Kurt: Du må ikke skændes med kæresten i en måned
Adonisserne så anderledes ud i talefilmens barndom, men der blev tittet til hinanden for fulde gardiner. ’Skal vi vædde en million’ med Marguerite Viby er 21. sag i Politikens serie med markante danske film, der også kan blive til julepynt.
Få Jussi-film som julepynt: 'Kvinden i buret' og de andre Jussi Adler-Olsen-filmatiseringer har hjulpet dansk film og hjælper nu dit juletræ
’Kvinden i buret’ var den første af fire Zentropa-filmatiseringer om Mørck, Assad og Afdeling Q, der fik forfatteren bag til at mugge, mens billetsalget eksploderede. Jussi-filmen er 22. sag i Politikens serie om markante øjeblikke i dansk film.
Lars von Triers mesterværk: Da ’Breaking the Waves’ delte vandene
De fleste var enige om at rose de filmiske kvaliteter i ’Breaking the Waves’, men indholdet vakte opsigt, både hvad angår kønsroller og religionsdebat. Lars von Triers mesterværk er den 23. sag i Politikens serie med markante øjeblikke i dansk film - som du også kan lave til julepynt.
»Genial som Beethovens gale oldingeværker«: Han er dansk films mest betydningsfulde instruktør
’Gertrud’ fra 1965 er den sidste film instrueret af Carl Th. Dreyer og derfor det oplagte valg som den 24. artikel i serien med markante øjeblikke i dansk film, som Politikens Film&Tv-redaktion har skrevet i løbet af december. De 24 film er valgt i samarbejde med Det Danske Filminstituts Billed- & Plakatarkiv – og vi har udformet en guide, så stillbilledet til filmen kan foldes til julepynt.
Mens vi venter: Fold dansk filmhistorie som kræmmerhuse til dit juletræ
1.-24. december har Politikens Film&Tv-redaktion skrevet om et markant værk i i dansk filmhistorie. Og vi har lavet en guide, så alle billederne fra filmene kan laves til julepynt. Glædelig jul!
Godt nytår, filmfans: Skyd 2020 ind for fulde gøb med ’Pusher’-nytårhatten
I løbet af december har Politikens Film&tv-redaktion skrevet 24 tekster om markante øjeblikke i dansk film. Og alle billederne kunne laves til julepynt. Her er et ekstra øjeblik, ’Pusher’, der kan blive til nytårshat med knald i.