0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rolf Konow / Nordisk Film
Foto: Rolf Konow / Nordisk Film

'Olsen-banden ser rødt' gav os alle et ekstatisk klimaks i beton og rabalder

Undermålere, hundehoveder, socialdemokrater og alle andre danskere (samt nordmænd og østtyskere) elsker Olsen-banden. Og højst af alle filmene elsker vi ’Olsen-banden ser rødt’, der involverer det genialt udtænkte kup i Det Kongelige Teater. Filmen er det 10 nedslag i Politikens serie om dansk film fortalt i udvalgte øjeblikke, som du kan lave til julepynt. Og hvem vil ikke gerne have Egon Olsen hængende på sit juletræ?

Det er ikke Egon Olsen, der kommer ud fra Vridsløselille Fængsel med en brun papirspakke under armen, der gør ’Olsen-banden ser rødt’ fra 1976 til manges favoritfilm i serien. Det har han gjort så mange gange før – altid med en million-plan, som er blevet udtænkt under opholdet.

Det er heller ikke Benny og Kjeld, der vanen tro venter med flag og kører Egon hjem til Yvonne og Kjeld, hvor der vanker kaffe og kage. Det er heller ikke Børges klodsede kæreste, Fie, der er gravid, eller Yvonnes forklaring af blomsterne og bierne: »Han har gjort hende fortræd, og nu er hun kommet i uføre«.

Det, der gør denne film til den bedste i hele rækken af Olsen-banden-film for mange fans, er til gengæld det geniale klimaks i Det Kongelige Teater.

I nyere dansk biografhistorie – efter at folk fik fjernsyn – er ’Olsen-banden ser rødt’ den bedste sælgende danske film

Normalt blev manuskripterne til filmene skrevet af makkerparet Erik Balling og Henning Bahs på deres rejser til Paris. Men med ’Olsen-banden ser rødt’ var de vendt hjem med et stort plothul – selve det store kup manglede.

Det siges, at kuppet blev udtænkt en dag, mens Erik Balling gik derhjemme og hørte Giro 413 i radioen. Han skruede op for lyden, da han hørte Olsen-bandens muntre kendingsmelodi af Bent Fabricius-Bjerre, og den gik direkte over i ouverturen til Elverhøj af Friedrich Kuhlau. Det gav Balling ideen til den kendte og uforglemmelige scene.

Som altid er Egon Olsen blevet ’taget i røven’ af nogle amoralske typer fra samfundets top, der som altid i Olsen-bandens univers er pilrådne og har et ’dumt svin’ til at gøre det grove arbejde for sig.

Som en hævnaktion, der også skal skaffe alle pengene samt en Ming-vase tilbage til banden, udfører Olsen-banden et genialt indbrud i selveste Det Kongelige Teater med værktøj og sprængladninger nøje planlagt til ouverturen.

Ved hvert crescendo dirigerer Egon Olsen Benny, Kjeld og Børge til at hamre puds fra en væg, bore, save, vrikke brædder løs og sprænge betonmure, så det passer ind i musikken, og så den rigtige dirigent i teatret – spillet af Bent Mejding – oplever en musikalsk ekstase, fordi hele huset ryster til musikken.

Murene i teatret bliver nedbrudt, mens banden, dirigenten, musikerne og publikum går op i en højere enhed med musik, bulder, brag og en plan, der endelig lykkes. (Men det går selvfølgelig alligevel galt til sidst).

Alle filmene om Olsen-banden er produceret af Nordisk Film fra 1968 til 1998 og er blandt danske biografers mest sete film.

I nyere dansk biografhistorie – efter at folk fik fjernsyn – er ’Olsen-banden ser rødt’ den bedste sælgende danske film med 1,2 million solgte billetter. Inden solgte biograferne endnu flere – Morten Korch-filmen ’De røde heste’ fra 1950 kom for eksempel op på 2,3 millioner solgte billetter.

Olsen-banden ser rødt (Erik Balling, 1976) vises i Cinemateket i København søndag den 15. december kl. 17:00

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv