Dansk film har meget at takke Jussi Adler-Olsen for.
Ikke sådan i en 1:1-forstand, men var det ikke for hans bestseller-krimier, var filmene om Afdeling Q, ledet af hængemulen Carl Mørck og hans syriske sidekick Assad, ikke kommet til verden. Og selvom de ikke ligefrem har sat en ny kunstnerisk eller kulturel dagsorden, så har de været med til at drive danskerne i biografen med en uhørt hast i en tid, hvor dansk film ellers har haft svært ved at sælge rigtig, rigtig mange billetter.
724.486 blev det endelige antal solgte billetter til den første film i serien, ’Kvinden i buret’ fra 2003. Den hidtil seneste film i serien, ’Afdeling Q’ fra 2018, solgte 770.00 billetter. Derudover skal man medregne alle dem, der har set filmen på tv eller på streamingplatforme. Man kan godt tale om, at filmene har skabt en nationalkollektiv kulturoplevelse, som tidligere var forbeholdt DR Drama-produktioner.
Print kræmmerhus
Nutid og fortid smelter sammen
Med Nikolaj Arcel som styrmand for adapteringsprocessen fangede filmselskabet Zentropa den helt rigtige mand til jobbet. Han havde før vist, at han med en kirugisk snilde kunne skære et filmmanuskript ud af en populær bog, uden at gøre vold mod forlægget, men samtidig med ferm fornemmelse for det filmiske håndværk. Det gjorde han med filmatiseringen af Stieg Larssons ’Mænd der hader kvinder’ (2009).
I ’Kvinden i buret’ bliver Mørck (Nikolaj Lie Kaas) med stor vrangvillighed sat til at lede en nyoprettet afdeling for henlagte sager. Han får en assistent, den hemmelighedsfulde Assad, spillet af den svensk-libanesiske Fares Fares. Særligt de to skuespilleres samspil, men også deres kærligt drillende fraklip og off screen-videoer gav filmene smag af charmerende buddy-cop-film.
Afdeling Q’s første opgave bliver at kigge på en sag om en politiker, der for fem år siden forsvandt sporløst. Fortid og nutid blandes sammen i handlingsforløbet, indtil det hele smelter sammen i en dramatisk afslutning. Det greb stammer fra bøgerne og er bibeholdt i alle filmene.
Så for at dansk film skal kunne trække vejret på trods af nævnte politiske kvælertag, så har vi brug for mange flere Jussi Adler-Olsen-filmatiseringer.
Nanna Frank Rasmussen
Men der er andre ting, der afviger fra romanforlæget. Som for eksempel Assads rolle: »Vi var ikke interesserede i at portrættere en kliché«, har Fares sagt om sin karakter. Om det er en skjult giftighed til den måde, Jussi Adler-Olsen har skildret sin indvandrerkarakter på, vides ikke, men det er ingen hemmelighed, at forfatteren ikke var vild med filmene.
»Zentropa havde lovet, at Fares Fares ville tale perfekt dansk efter tre måneder, men det er ikke sket, og det er nødvendigt«, udtalte Jussi Adler-Olsen i 2016 til Allerød Nyt: »Han bliver for endimensionel«, sagde forfatteren.
Efter de første fire spillefilm i franchisen har Jussi Adler-Olsen skiftet Zentropa ud med Nordisk Film, der allerede er i gang med det femte kapitel i serien, ’Marco effekten’.
Instruktøren bliver Martin Zandvliet, mens Ulrich Thomsen er castet som Mørck, mens Zaki Youssef (’Danmarks sønner’) skal spille Assad. Der er planlagt seks Afdeling Q-film i Nordisk Film-regi.
Da det nye femårige filmforlig for årene 2019-2023 blev forelagt i 2018, var der et krav om, at dansk film skal have en markedsandel på minimum 29% af antal solgte billetter i danske biografer. Så for at dansk film skal kunne trække vejret på trods af nævnte politiske kvælertag, så har vi brug for mange flere Jussi Adler-Olsen-filmatiseringer.