Mette Knudsen, Elisabeth Rygård og Li Vilstrup gjorde drømmen til virkelighed i et kort filmisk øjeblik i 1975:
De gjorde det muligt at bytte køn og dermed opleve henholdsvis de privilegier og ulemper, der er forbundet med at være født som enten mand eller kvinde.
Det var, før vi overhovedet var klar over, at kønskategorierne rummede mere end to størrelser, og en modernisering af konceptet kunne på alle mulige måder være lærerigt og kunstnerisk interessant for dem, der ligesom filmselskabet Røde Søster har æggestokkene til at kaste sig ud i et kønspolitisk kunstprojekt.
For nogle, formentlig særligt mænd, tangerer kønsbyttet i filmen sikkert nærmere mareridtet – når altså de mere primitive repræsentanter for kønnet er færdige med at lege med bryster og andre nyankomne fysiske attributter og begynder at opleve forskelsbehandlingen på egen krop. Nå ja: #NotAllMen og alt det jazz. Man vil jo nødigt have krænkelsesparate anti-feminister på nakken.
