0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Per Arnesen
Foto: Per Arnesen

Susanne Biers ’Hævnen’ i Politikens serie om dansk film: Da dansk film landede midt i en konfliktzone og modtog Oscar for et af de ikoniske øjeblikke i dansk film

Muhammedtegningerne blev en kærkommen afledningsmanøvre for arabiske diktaturer. Konflikten mellem at turde sige, hvad man vil, og gøre det rette, selv om det koster, ligger som en skjult undertone i Susanne Biers ’Hævnen’. Biers melodrama ramte sin tid i maven, så den hostede op med både Golden Globe- og Oscar-statuetter. Det er den ottende artikel i Politikens juleserie med milepæle i dansk film.

Sudans udenrigsministerium havde travlt med at anklage Susanne Biers ’Hævnen’ for at skildre »ikkeeksisterende forhold i Darfur«. Hvad andet kunne man forvente af en film fra landet bag de vantro Muhammedtegninger?

Den sudanske regering havde så travlt med at fare frem med bål og brand, at man måtte konkludere, at ’Hævnen’ havde ramt et ømt punkt med sin beskrivelse af folkedrabet i en region, der i filmen ikke benævnes Darfur.

Siden har andre humanitære katastrofer indtaget scenen, mens folkedrabet i Darfur har mistet den globale opmærksomhed. Beskyldningen for at repræsentere fjendtlige kræfter opsat på at forlænge konflikten i Darfur fik ingen negative konsekvenser for Susanne Biers hovedværk.

’Hævnen’ blev en stor succes hos både anmeldere og publikum og fik både en Golden Globe og en Oscar. Dermed åbnede den også for alvor døren til Hollywood for den danske instruktør, der allerede i 2007 havde forsøgt sig med ’Things We Lost in the Fire’.

Et voldsomt melodrama med en aktuel politisk kontekst er ikke hverdagskost, men Bier turnerede i ’Hævnen’ ikke mindst takket være sin berømmede personinstruktion filmens manuskript og hævntematik perfekt.

Som udsendt læge i en flygtningelejr i Østafrika udkæmper Anton hver dag en kamp på liv og død med fredelige midler. Hjemme i Danmark er målestoksforholdene mindre, men derfor kan en konflikt hurtigt bliver bitter, og de følelser, den udløser, kan hurtigt komme ud af kontrol.

Med Trine Dyrholm og Ulrich Thomsen på rollelisten havde Bier sit bedste tunge skyts på banen, og da også Kim Bodnia ramte sin mest ildevarslende dagsform, gik alt op i en højere enhed for dansk films dramadronning.

Læg dertil Mikael Persbrandt i rollen som Anton. Persbrandt er en skuespiller, der kan ligne en omvandrende konfliktzone. Den sprængfarlige og forrygende begavede svenske skuespiller kan ikke altid rummes i de film, han medvirker i, men også her gik alt op i en højere enhed for Bier.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel