0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Før ungdomsoprøret skete der skam også noget på film: Da nouvelle vague kom til et dansk sommerhusområde

Skærmydsler i sommerlandet forargede i sin tid. I dag løfter ingen et bryn over mænd med skæg og i underbukser. Klaus Rifbjerg og Palle Kjærulff-Schmidts ’Weekend’ er 18. artikel i Politikens serie med markante øjeblikke i dansk film – der også kan laves til julepynt.

Den nye franske bølge ramte i hjemlandet strandene allerede i 1959. Man plejer at pege på Francois Truffauts ’Ung flugt’ fra 1959 som den første seriøse krusning på filmhavet og så stadfæste det helt store gennembrud til året efter, hvor Jean-Luc Godards ’Åndeløs’ med sin stakåndende cinematografi i almindelighed og for tiden spektakulære jump cuts i særdeleshed gjorde op med fransk films faible for filmet teater og introverte psykologiske dramaer.

Men i Danmark gik der lige et par år, førend bølgen tog land. Men det skete så med eftertryk, da den moderne film omsider anduvede danske badebroer.

For manus blev skrevet af datidens mest fejrede modernistiske digter overhovedet, selveste Klaus Rifbjerg, og instruktionen blev varetaget af Palle Kjærulff-Schmidt, der havde udmærket sig med den socialrealistiske skildring af københavnske trækkerdrenge i ’Bundfald’ og dernæst den mindre fejrede ’De sjove år’ om livet på det nybyggede Egmont Kollegium i udkanten af datidens København.

Det er karakteristisk, at hvor fransk nybølge fokuserede på vanskeligt stillede unge mennesker, så kører ’Weekend’ den ind med middelklasse. Den handler om nogle yngre mennesker i den sprøde alder omkring de 30, der stimler sammen i et sommerhus og går til vaflerne med behersket drikkeri, og hvad deraf meget ofte følger. Det er en historie, hvor der til at begynde med er skrammer i lakken, inden facaden for alvor krakelerer. Men livet går videre, og da opholdet i sommerlandet er forbi, kalder hverdagen atter.

Store dele af datiden fandt filmen moralsk anstødelig på grund af dens skildring af sæders forfald og moralens forvitring. Men set med moderne øjne forekommer den måske en kende stillestående og bedaget i al sin stålsatte alvor og iscenesatte, villede vildskab. Mænd i underbukser med gylp og kvinder i badetøj forarger ikke længere, men en ung Villy Rathnov og en fersk Birgit Brëul kan stadig kildre øjet. Mest bemærkelsesværdigt er imidlertid, hvordan dialogen virker ekstremt skreven og unaturalistisk. Spillerne agerer sådan set naturtro nok, men det verbale samkvem kammer over i det teatralske. Formentlig med fuldt overlæg og udgangspunkt i alskens overvejelser om virkelighed, bevidsthed og billetsalg. Sådan kunne man lide det dengang, og sådan fik man det så.

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«