»Vold og sex kan vise os noget om menneskedyret, og jeg er ret optaget af, at vi mennesker faktisk er avancerede dyr. Selv om vi har tøj på, klipper negle og går til frisøren, er vi også bare dyr«, fortalte May el-Toukhy i forbindelse med premieren på ’Dronningen’.
Der kom voldsomt fokus på filmens kontroversielle sexscener. Når man på film ser unge mænd blive forført af ældre kvinder, er det typisk skildret som noget pikant, hvor kameraet mere eller mindre udtalt står på den unge mands skuldre.
Men i ’Dronningen’ anskues begæret fra den modne kvindes synspunkt. I en historie om seksuelt magtmisbrug, hvor overgriberen for en gangs skyld er en kvinde.
Det mest kontroversielle i ’Dronningen’ blev på en måde dens insisteren på følelsesmæssig kompleksitet i en situation, der på andre måder er mere enkel. Begæret er måske nok gensidigt, men ansvaret ligger urokkeligt på den voksnes skuldre. Som den med magten.
En magt og et ansvar, juristen Anne – ovenikøbet med speciale i misbrugsofre – til sin egen overraskelse viser sig ikke at kunne leve op til i forholdet til sin kærestes unge søn, Gustaf.
Et magtfuldt moment
At fastholde kompleksiteten og det emotionelt nøgne snarere end de nok så omtalte erotiske scener, var den største udfordring for Trine Dyrholm. Men hun viste som Anne endnu en gang det afgørende mod til at kaste sig ud i en udfordring af de hårde.
Print kræmmerhus
»Det var en svær film«, indrømmede hun. En rolle, der »kræver, at man blotter sig både fysisk og mentalt«. Men sexscenerne blev der trygt taget hånd om. Ej heller en scene, hvor hun står nøgen foran spejlet og undersøger sin ikke længere helt unge krop, blev en udfordring for forfængeligheden.
Forfængeligheden er nemlig éns værste fjende, og »hvis du ser dig selv udefra, har du tabt«, forklarede hun B.T.
Man skal være parat til at få øje på dyret bag billedet i spejlet. Uden forfængelighed. En parathed, der gjorde ’Dronningen’ til et magtfuldt nyt moment i dansk film.