0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rolf Konow / M& M Productions
Foto: Rolf Konow / M& M Productions

Mads Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas i underbukser: Psykopatkomedien 'Blinkende lygter' var et stilmæssigt nybrud

Der blev nærmest skabt en ny genre, da ’Blinkende lygter’ ramte biograferne med vanvittig vold, rappe replikker og en historie, der faktisk ville sige noget mere højtravende, men samtidig få folk til at grine. Filmen er det femte nedslag i Politikens serie om dansk film fortalt i udvalgte øjeblikke. Og så kan du få Mads Mikkelsen, Søren Pilmark og Nikolaj Lie Kaas i underbukser som julepynt!

Jeg kender ikke ét drengebarn, der ikke har jublet eksalteret, når Mads Mikkelsen som karakteren Arne skyder en fuldvoksen ko med en Desert Eagle for derefter at blive spurgt nysgerrigt og næsten liderligt af Ole Thestrup, der spiller ejermanden:

»Hva’ skø’ du den mæ?«.

Ja, faktisk kender jeg heller ikke ret mange piger, der ikke har grint af det.

Der er også scenen, hvor Arne skyder et egern, Stefan spiser en fyldt peberfrugt, Thorkild smækker Hanne en på skrinet, mens de puster æg, Peter trasker ud i havet med tøj på, og Stefan græder til den berømte danske digter Ove Ditlevsens digt ’Blinkende lygter’.

»Er det en saunaklub det her eller hvad?«, som Arne fortørnet siger.

Filmen handler om fire kriminelle barndomsvenner, der skal lave et job for en større gangsterboss ved navn ’Færingen’. Pludselig står vennerne dog med mange millioner kroner mellem hænderne og vælger at stikke af til Spanien for at slippe ud af deres ulovlige tilværelse og starte på en frisk. Bilen bryder dog sammen i en skov i Jylland, og de kommer aldrig videre, men ender som en mærkelig del af et jysk lokalsamfund. Alt er på den måde forkert, i forhold til hvad man indledningsvis forventer af filmen.

Anders Thomas Jensens spillefilmsdebut fra 2000 er en lang række af absurde, komiske og sidenhen ikoniske replikker, der allerede dengang brændte sig ind i dansk filmhistorie. Den blev en stor succes kommercielt, og den blev rost af anmelderne. Og i dag er det faktisk næsten umuligt at opdrive filmen på dvd. Tro mig, jeg har prøvet.

I ’Blinkende lygter’ taler de om dansk grundkultur som tv-serien ’Matador’, digtere som Tove Ditlevsen, brun sovs og den rette temperatur på en øl.

Allerede inden ’Blinkende lygter’ havde Anders Thomas Jensen bevist, at han mestrede replikskiftet i vanvittige situationer i kortfilm som ’Ernst og lyset’, ’Wolfgang’ og ikke mindst den oscarvindende ’Valgaften’. Han skrev også manuskriptet til ’I Kina spiser de hunde’, der ramte biograferne i 1999. En film, der stilmæssigt minder meget om ’Blinkende lygter’, men som måske mangler de dybere persontegninger, som det lykkedes Jensen at lave i filmen om de fire kriminelle, der alle flygter fra deres liv og ikke mindst deres fortid.

Filmen var også stilmæssigt et nybrud.

1990’erne var præget af dogme og realisme. ’Blinkende lygter’ blandede en mere romantisk idyllisering af natur og dansk kulturhistorie som fra gamle Morten Korch-film med den brutale vold fra ’Pusher’ og ’Bleeder’ og sidst, men ikke mindst en form for dansk take på den type dialog, som Quentin Tarantino havde præsenteret i ’Pulp Fiction’ seks år tidligere. På samme måder som de hos Tarantino taler om burgere og milkshakes, taler de fire kriminelle i ’Blinkende lygter’ om dansk kulturs fællesgods som tv-serien ’Matador’, digtere som Tove Ditlevsen, brun sovs og den rette temperatur på en øl.

Derudover lykkedes det så også Anders Thomas Jensen at samle fire skuespillere, hvor af de tre skulle ende med at blive nogle af de mest kendte danskere også i udlandet. Og selv om de i dag mestendels spiller seriøse roller, er de noget af det sjoveste, dansk film nogensinde har sat sammen. Som Kim Skotte skrev i sin anmeldelse for små 20 år siden: »Talenter på stribe slår gnister«.

Sidenhen har Jensen lavet ’De grønne slagtere’, ’Adams æbler’ og ’Mænd og høns’, der alle indeholder samme ingredienser, men det er ’Blinkende lygter’, der står som hovedværket for psykopatkomik i dansk filmhistorie.

Blinkende Lygter (Anders Thomas Jensen, 2000) vises i Cinemateket i København søndag den 29. december kl. 16:30

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie