Det hele skete i Horsens Statsfængsel. Det var her, en lille gruppe unge lømler satte sig for at banke 2010’ernes danske film i gang med en ordentlig omgang bøllebank – eller morgenkaffe, som man blandt de indsatte kalder en særlig grov afstraffelsesmetode, hvor opvarmet olie blandes med sukker og hældes ud over offeret med grusomme skader til følge.
Det er barske sager, instruktørerne Michael Noer og Tobias Lindholm viser i deres debutspillefilm, ’R’, der også satte gang i skuespillerne Roland Møller, Dulfi Al-Jabouri og Pilou Asbæks karrierer.
Michael Noer havde tidligere gjort sig stærkt bemærket som en iscenesættende dokumentarinstruktør og var nu klar til at skabe stærkt dokumentariske fiktionsfilm. Han dannede makkerpar med den manuskriptuddannede Tobias Lindholm, og sammen fandt de en vej gennem dansk films støttejungler, som de måske ikke havde fået lov til alene, og skabte en af de mest brutale og dramaturgisk vovede film i dansk historie.
Pilou Asbæk har smidt hvalpefedt og overklassemanerer, og kameraet følger ham stalkeragtigt, klaustrofobisk ind i en fængselsverden, hvor den lusede, småkriminelle klorinhættehustler forsøger at overleve blandt de hårde indsatte – blandt andet Mureren, spillet af Roland Møller, så man tror på, at det er en rolle, han ikke behøver spille: »Smadr, eller bliv smadret«, som han forklarer til de unge.
Reality Rules kaldte Noer og Lindholm det – deres bestræbelse på en reelt autenticitetssøgende æstetik, der bød på mere beton og skidt end dogme-filmenes mere eksistentielt søgende.
For det går ikke godt i fængslet, og der er ingen grund til at lade som om.
Pilous klorinhårsbølle slår pjalterne sammen med en anden ung, presset indsat, Rashid (spillet af Dulfi Al-Jabouri), og i et radikalt dramaturgisk skifte overtager Dulfi hovedrollen, efter Pilou er blevet myrdet i en fryserboks. Fokus skifter fra det ene R(une) til det andet R(ashid). Men ... det efterlader ikke mere håb for publikum, end var kameraet blevet ved den blodindsmurte fryseboks, for grelle sager venter også Rashid. Tak for morgenkaffe!
Print kræmmerhus
Noer og Lindholm udnyttede debutsuccesen til fulde og hører nu til blandt de mest succesfulde instruktører herhjemme. Og også ude, da begge også har trådt ud over landets grænser med succes. Michael Noer fulgte op med blandt andet ’Nordvest’ hjemme og senere fængselsfilmen ’Papillion’ i Hollywood. Tobias Lindholm med ’Kapringen’ og ’Krigen’ og afsnit af netflix-serien ’Mindhunter’, der handler om forhør af seriemordere i ... fængsler.