0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nordisk Films Kompagni
Foto: Nordisk Films Kompagni

Asta Nielsen varslede frisind 60 år før pornoen: Dansk film blev et internationalt fænomen, da Asta gned rumpetten mod Reumerts skridt

Asta Nielsen er dansk films ubestridte stjerneskuespiller. Da dansk stumfilm huserede i verdenseliten, var hun ikke blot mediets første megastar, men også dets første sexsymbol. ’Afgrunden’ er fjerde sag i Politikens serie om ikoniske øjeblikke i dansk film.

Asta Nielsen gnider rumpen mod Poul Reumerts skridt, den pæne mand, i apachedansen, hvor hun vrikker rundt og i det hele taget er ret uterlig, og man tænker ... hm, var det tilladt overhovedet?

Men 1910 var før nogen filmcensur, og alt kunne ske. Urban Gads melodrama ’Afgrunden’ var resultatet.

Den er snart 110 år gammel og bærer vidne om filmmediets helt, helt unge år. Og selv om det ville være synd at sige, at årene er gået sporløst hen over ’Afgrunden’, Asta Nielsens helt epokegørende første film, så forekommer det selv i dag indlysende, at den var så kontroversiel.

Astas ansigt bestod af store ubemalede flader, hun var skabt for sådan nogle som os at male på

Filmen er grundlæggende som et riv ud af Ekstra Bladet: Velhavende, seksuelt fuldmoden kvinde flygter fra sin borgerlige forlovede med en viril cowboy fra et omrejsende cirkus. Og danser – her forlader vi for en stund boulevardpressens gebet – for en stund og for at triumfere over al sædelighed en dans, hvor hun indfanger objektet for sin lastefuldhed med en lasso, svinebinder ham og danser suggererende rundt om ham med absolut total kropskontakt.

Man glemmer helt, at cowboyen var Reumert, måske det 20. århundredes mest berømte, noble og respektable seriøse skuespiller ved Det Kgl. Teaters fra 1911 og 50 år frem. Ingen signalerede duarder på den der lidt ha-stemte, patosfyldte måde som Reumert.

I 1910 var Poul Reumert 27 og lidt af en hunk i tiden, og det tog ham flere år for alvor at høste respekt for sine evner udi karakterarbejdet.

Danmark var et stort filmland dengang i 1910. Sproget var ingen hindring i forhold til eksport, selv en film, hvor skuespillerne havde talt serbokroatisk, kunne have været et verdensomspændende fænomen i en tid uden talt dialog og uden undertekster. Dansk film blev det.

Var Asta Nielsen ikke blot mediets første megastar, før navne som Mary Pickford og Lillian Gish i USA, men også dets første sexsymbol? Ja, det var hun. Seksuel attraktion transcenderer yndighed, og Astas ansigt var et, der var velegnet til at male sine drømme, sine længsler, sin skræk og sin gru på med den store pensel. Astas ansigt bestod af store ubemalede flader, hun var skabt for sådan nogle som os at male på.

Slutscenen, da antiheltinden helt udslukt føres i håndjern fra mordstedet, er et gennembrud for en helt ny slags spil på spil. Asta var en gamechanger.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«