0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nordisk Film
Foto: Nordisk Film

Jesper Klein fik en Bodil: og får nu et kræmmerhus i Politikens juleserie om danske filmmilepæle

En purung Jesper Klein trådte i karakter, da industrimillioner blev brugt til at lave ’Balladen om Carl-Henning’ fra 1969. Kleins portræt af er en af dansk films ypperste skuespillerpræstationer og er den niende sag i Politikens serie med ikoniske danske filmøjeblikke, der kan laves om til julepynt.

Mange vil huske nu afdøde Jesper Klein for hans store indsats som samfundsrevsende komiker og medvirkende i alskens børnefjernsyn fra dengang, denne genre oplevede sin første storhedstid, da Mogens Vemmer var B&U-chef fra slutningen af 1960’erne og frem.

Men han var også – ved siden af de mange andre talenter – en fremragende skuespiller, og det bærer den sørgmuntre, letbitre ’Balladen om Carl-Henning’ fra 1969 et stærkt vidnesbyrd om.

For selv om der er grund til at beundre og nyde fotografen Jesper Høms vidunderligt lyriske og rastløse billeder samt hæfte sig ved gode indsatser af John Wittig som hersesyg mejeribestyrer og Paul Hüttel som vennen Poul, er det Kleins film.

Hans portræt af et lidt smådumt, godmodigt gennemsnitsmenneske, der kommer på for dybt vand af åndssvage grunde, placerer sig i den skuffe, hvor vi gemmer dansk films ypperste præstationer. Klein formår med sit ranglede fysiognomi at gestalte sin antihelts ludende og idelig moderat defensive gang på jorden, så vedkommende fremstår som et menneske og en skæbne. Diktionen er ramt lige på kornet: Han er en ung mand uden egenskaber, der måske er lidt tilovers i verden og savner retning, men ikke desto mindre burde kunne passe ind.

Det var ægteparret Sven og Lene Grønlykke, der stod bag filmen. Hun skrev manus og instruerede, og han producerede for filmstudiet ASA, som han havde købt for den formue, han havde skabt med salget af sin skumgummivirksomhed. Klein fik en Bodil for bedste mandlige hovedrolle – 25 år gammel. Og først 25 år senere opnåede han atter dette, for sin indsats i Nils Malmros’ ’Skønheden og udyret’. Men havde han intet andet bedrevet end disse to præstationer, ville han stadig stå tilbage som en vidunderlig, empatisk og rystende troværdig skuespiller. Både som kvaj og psykisk monster formåede han at overbevise.

Oven på denne prægtige instruktørdebut valgte Lene Grønlykke at holde pause fra gerningen som filmskaber. Først i 1982 vendte hun tilbage. I mellemtiden var hun så med til at grundlægge blandt andet restauranten Kong Hans og fødevarevirksomheden Løgismose. For film er ikke alt.

Læs mere: