0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nordisk Film
Foto: Nordisk Film

Jesper Klein fik en Bodil: og får nu et kræmmerhus i Politikens juleserie om danske filmmilepæle

En purung Jesper Klein trådte i karakter, da industrimillioner blev brugt til at lave ’Balladen om Carl-Henning’ fra 1969. Kleins portræt af er en af dansk films ypperste skuespillerpræstationer og er den niende sag i Politikens serie med ikoniske danske filmøjeblikke, der kan laves om til julepynt.

Mange vil huske nu afdøde Jesper Klein for hans store indsats som samfundsrevsende komiker og medvirkende i alskens børnefjernsyn fra dengang, denne genre oplevede sin første storhedstid, da Mogens Vemmer var B&U-chef fra slutningen af 1960’erne og frem.

Men han var også – ved siden af de mange andre talenter – en fremragende skuespiller, og det bærer den sørgmuntre, letbitre ’Balladen om Carl-Henning’ fra 1969 et stærkt vidnesbyrd om.

For selv om der er grund til at beundre og nyde fotografen Jesper Høms vidunderligt lyriske og rastløse billeder samt hæfte sig ved gode indsatser af John Wittig som hersesyg mejeribestyrer og Paul Hüttel som vennen Poul, er det Kleins film.

Hans portræt af et lidt smådumt, godmodigt gennemsnitsmenneske, der kommer på for dybt vand af åndssvage grunde, placerer sig i den skuffe, hvor vi gemmer dansk films ypperste præstationer. Klein formår med sit ranglede fysiognomi at gestalte sin antihelts ludende og idelig moderat defensive gang på jorden, så vedkommende fremstår som et menneske og en skæbne. Diktionen er ramt lige på kornet: Han er en ung mand uden egenskaber, der måske er lidt tilovers i verden og savner retning, men ikke desto mindre burde kunne passe ind.

Det var ægteparret Sven og Lene Grønlykke, der stod bag filmen. Hun skrev manus og instruerede, og han producerede for filmstudiet ASA, som han havde købt for den formue, han havde skabt med salget af sin skumgummivirksomhed. Klein fik en Bodil for bedste mandlige hovedrolle – 25 år gammel. Og først 25 år senere opnåede han atter dette, for sin indsats i Nils Malmros’ ’Skønheden og udyret’. Men havde han intet andet bedrevet end disse to præstationer, ville han stadig stå tilbage som en vidunderlig, empatisk og rystende troværdig skuespiller. Både som kvaj og psykisk monster formåede han at overbevise.

Oven på denne prægtige instruktørdebut valgte Lene Grønlykke at holde pause fra gerningen som filmskaber. Først i 1982 vendte hun tilbage. I mellemtiden var hun så med til at grundlægge blandt andet restauranten Kong Hans og fødevarevirksomheden Løgismose. For film er ikke alt.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraf