Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rolf Konow / Nordisk Film
Foto: Rolf Konow / Nordisk Film

Lassefar og Pelle erobrede verden: De rige har magten, æren og dyrere promiller

Instruktøren Bille August fik samtlige store priser for sin filmatisering fra 1987 af Martin Andersen Nexøs socialrealistiske roman ’Pelle Erobreren’. Filmen er 12 kapitel i Politikens serie med udvalgte øjeblikke i dansk filmhistorie og kan ses i december i Cinemateket i København.

Med sine store, uskyldige øjne og ører, som han kunne rokke op og ned, slugte Pelle (Pelle Hvenegaard) alt, han så og hørte på godset Stengården, hvor han og hans Lassefar (Max von Sydow) fik plads i bunden af hierarkiet efter at være emigreret fra Sverige.

Gennem indvandrerbarnet Pelles blik anede publikum til Bille Augusts filmatisering af første del af Martin Andersens Nexøs store socialrealistiske værk, at det nok ikke ville gå i opfyldelse, når enkemanden Lassefar lovede sin dreng guld og grønne skove. Som da Lassefar holdt om sin dreng på båden fra Sverige til Bornholm og sagde til ham om den stærke, billige, danske brændevin, at nogle mænd går fra sans og samling af den, »men jeg kan klare det, Pelle, din far er stærk«.

Klare det kunne fattige, nedslidte Lassefar ikke rigtig, selv om han mente det godt. Fra både Nexøs og Augusts hænder var ’Pelle Erobreren’ blandt andet en fortælling om, at de rige har magten og æren i evighed, mens de fattige skal kæmpe for føden og værdigheden, og i kampen er der håb.

Ulykken og hykleriet trives imidlertid mindst lige så godt blandt velhavende tyraner som i underklassen. I en scene i filmen får Pelle en mønt af den sorgfulde, barnløse godsejerfrue (Astrid Villume) mod at bringe hende en flaske cognac. Men ak og ve. Inden den dyre alkohol når frem til fruen, får hendes kyniske horebok af en godsejermand (Axel Strøbye) fat i flasken og forhindrer hende i at skylle sorgerne ned. Godsejeren vander en potteplante med cognac, mens hans hustru fortvivlet råber og skriger. Og sådan ser Pelle for første gang, at det ikke kun er fattige som Lassefar, der kan være sørgelige drukkenbolte. Det kan rige også. Deres promiller er bare dyrere.

Bille Augusts film havde manuskript af både instruktøren selv, Per Olov Enquist og Bjarne Reuter. Jörgen Persson var fotografen bag alle menneskenes og naturens gråzoner, og Janus Billeskov Jansen klippede de helt rigtige scener i molsymfonien ’Pelle Erobreren’ frem. Da ’Pelle Erobreren’ deltog i opløb om Bodilpriser, Robertpriser, Gyldne Palmer i Cannes, Golden Globe Priser og sågar Oscarstatuetter, vandt filmen simpelthen dem alle sammen. Her tre årtier senere har HBO Nordic netop droppet at stå for filmatiseringen af den videre udvikling i Martin Andersen Nexøs ellers stadig aktuelle roman om indvandrere og udvandrere i et klassesamfund.

Pelle Erobreren (Bille August, 1987) vises i Cinemateket i København søndag den 22. december kl. 16:45

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts