Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rolf Konow / Thura Film
Foto: Rolf Konow / Thura Film

»Hej fiskefjæs: Hvorfor render I rundt og generer fredelige mennesker«: Kim Bodnia turbosnakkede 'Nattevagten' ind i danskernes hjerter

Ole Bornedal sagde, at han var en af verdens bedste replikforfattere, dengang mediekrigen om tv-serien ’1864’ rasede i det ganske danske land. Efter janteloven og Bornedal-bashingen har lagt sig, står replikarbejdet i ’Nattevagten’ stadig som en milepæl i dansk filmhistorie - og er nu det tredje nedslag i Politikens serie med 24 ikoniske øjeblikke i dansk film.

»Hej fiskefjæs!«.

Det er en svedende Kim Bodnia, der siger det.

I ’Nattevagten’, i rollen som Jens, der udfordret af vennen Martin, spillet af en ung, flot fyr ved navn Nikolaj Coster-Waldau, går hen til et par rockere i baren og spiller op.

»Hvorfor render i rundt og generer fredelige mennesker. Har I ingen opdragelse? Eller I har måske en helt anden skik der, hvor I kommer fra?«.

Rockertyperne, den ene spillet af en skuespiller, der var lige så ukendt, som Kim Bodnia og Coster-Waldau var dengang, Ulrich Thomsen, kigger vantro ned på den lille provokatør.

Men provokatøren fortsætter ufortrødent. Præcis ligesom filmens instruktør, Ole Bornedal, har gjort det lige siden, ikke bleg for at erklære sig selv som en af verdens bedste replikforfattere, dengang mediekrigen i forbindelse med hans stort anlagte tv-epos ’1864’ rasede. Det førte meget jantelov og Bornedal-bashing med sig, men når man genser ’Nattevagten’, står Bornedal frem. Ligesom Jens gør det i barscenen:

»Guggi, er det et pakistansk navn? I kan godt forstå dansk, ik’? I er ikke perkere, vel? I tæver perkere, men I er ikke perkere selv. Fandeme, man kan jo ikke vide det, vel, altså, jeg mener, når éns mor er luder, ik’, hvad fanden ved man, hun kunne sgu have bollet med hvem som helst, mand«.

Ole Bornedals replikker hamrer ud af Kim Bodnias motormund, indtil Ulrich Thomsen får samlet sin rockerattitude op fra gulvet og stikker ham en på skrinet, hvorefter Bodnia fortsætter som en anden stålsat ytringsfrihedsfundamentalist, før vennen trækker ham ud af baren og i sikkerhed for sin egen selvdestruktivitet.

’Nattevagten’ handler om en ung studerende, Martin, der får studiejob som nattevagt på retsmedicinsk og bliver viklet forfærdeligt ind i en forfærdelig seriemordermordgåde, hvor både Ulf Pilgaard og Sofie Gråbøl spiller med.

Men det var i høj grad replikdynamikken mellem Bodnia og resten af castet, der fik ’Nattevagten’ til at stå og dirre som noget farligt og anderledes i dansk film i 1994.

Den havde en genrelysten fortællestil, der hittede med 495.000 solgte billetter og åbnede for en bølge af gysere i dansk film, såsom ’Sidste time’, ’Mørkeleg’ og ’Besat’, og to år senere kom også en hårdkogt genresag ved navn ’Pusher’ med Kim Bodnia i en endnu mere storsvedende og energisk hovedrolle.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden