»Hej fiskefjæs!«.
Det er en svedende Kim Bodnia, der siger det.
I ’Nattevagten’, i rollen som Jens, der udfordret af vennen Martin, spillet af en ung, flot fyr ved navn Nikolaj Coster-Waldau, går hen til et par rockere i baren og spiller op.
»Hvorfor render i rundt og generer fredelige mennesker. Har I ingen opdragelse? Eller I har måske en helt anden skik der, hvor I kommer fra?«.
Rockertyperne, den ene spillet af en skuespiller, der var lige så ukendt, som Kim Bodnia og Coster-Waldau var dengang, Ulrich Thomsen, kigger vantro ned på den lille provokatør.
Men provokatøren fortsætter ufortrødent. Præcis ligesom filmens instruktør, Ole Bornedal, har gjort det lige siden, ikke bleg for at erklære sig selv som en af verdens bedste replikforfattere, dengang mediekrigen i forbindelse med hans stort anlagte tv-epos ’1864’ rasede. Det førte meget jantelov og Bornedal-bashing med sig, men når man genser ’Nattevagten’, står Bornedal frem. Ligesom Jens gør det i barscenen:
»Guggi, er det et pakistansk navn? I kan godt forstå dansk, ik’? I er ikke perkere, vel? I tæver perkere, men I er ikke perkere selv. Fandeme, man kan jo ikke vide det, vel, altså, jeg mener, når éns mor er luder, ik’, hvad fanden ved man, hun kunne sgu have bollet med hvem som helst, mand«.
Print kræmmerhus
Ole Bornedals replikker hamrer ud af Kim Bodnias motormund, indtil Ulrich Thomsen får samlet sin rockerattitude op fra gulvet og stikker ham en på skrinet, hvorefter Bodnia fortsætter som en anden stålsat ytringsfrihedsfundamentalist, før vennen trækker ham ud af baren og i sikkerhed for sin egen selvdestruktivitet.
’Nattevagten’ handler om en ung studerende, Martin, der får studiejob som nattevagt på retsmedicinsk og bliver viklet forfærdeligt ind i en forfærdelig seriemordermordgåde, hvor både Ulf Pilgaard og Sofie Gråbøl spiller med.
Men det var i høj grad replikdynamikken mellem Bodnia og resten af castet, der fik ’Nattevagten’ til at stå og dirre som noget farligt og anderledes i dansk film i 1994.
Den havde en genrelysten fortællestil, der hittede med 495.000 solgte billetter og åbnede for en bølge af gysere i dansk film, såsom ’Sidste time’, ’Mørkeleg’ og ’Besat’, og to år senere kom også en hårdkogt genresag ved navn ’Pusher’ med Kim Bodnia i en endnu mere storsvedende og energisk hovedrolle.