0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rolf Konow / Thura Film
Foto: Rolf Konow / Thura Film

»Hej fiskefjæs: Hvorfor render I rundt og generer fredelige mennesker«: Kim Bodnia turbosnakkede 'Nattevagten' ind i danskernes hjerter

Ole Bornedal sagde, at han var en af verdens bedste replikforfattere, dengang mediekrigen om tv-serien ’1864’ rasede i det ganske danske land. Efter janteloven og Bornedal-bashingen har lagt sig, står replikarbejdet i ’Nattevagten’ stadig som en milepæl i dansk filmhistorie - og er nu det tredje nedslag i Politikens serie med 24 ikoniske øjeblikke i dansk film.

»Hej fiskefjæs!«.

Det er en svedende Kim Bodnia, der siger det.

I ’Nattevagten’, i rollen som Jens, der udfordret af vennen Martin, spillet af en ung, flot fyr ved navn Nikolaj Coster-Waldau, går hen til et par rockere i baren og spiller op.

»Hvorfor render i rundt og generer fredelige mennesker. Har I ingen opdragelse? Eller I har måske en helt anden skik der, hvor I kommer fra?«.

Rockertyperne, den ene spillet af en skuespiller, der var lige så ukendt, som Kim Bodnia og Coster-Waldau var dengang, Ulrich Thomsen, kigger vantro ned på den lille provokatør.

Men provokatøren fortsætter ufortrødent. Præcis ligesom filmens instruktør, Ole Bornedal, har gjort det lige siden, ikke bleg for at erklære sig selv som en af verdens bedste replikforfattere, dengang mediekrigen i forbindelse med hans stort anlagte tv-epos ’1864’ rasede. Det førte meget jantelov og Bornedal-bashing med sig, men når man genser ’Nattevagten’, står Bornedal frem. Ligesom Jens gør det i barscenen:

»Guggi, er det et pakistansk navn? I kan godt forstå dansk, ik’? I er ikke perkere, vel? I tæver perkere, men I er ikke perkere selv. Fandeme, man kan jo ikke vide det, vel, altså, jeg mener, når éns mor er luder, ik’, hvad fanden ved man, hun kunne sgu have bollet med hvem som helst, mand«.

Ole Bornedals replikker hamrer ud af Kim Bodnias motormund, indtil Ulrich Thomsen får samlet sin rockerattitude op fra gulvet og stikker ham en på skrinet, hvorefter Bodnia fortsætter som en anden stålsat ytringsfrihedsfundamentalist, før vennen trækker ham ud af baren og i sikkerhed for sin egen selvdestruktivitet.

’Nattevagten’ handler om en ung studerende, Martin, der får studiejob som nattevagt på retsmedicinsk og bliver viklet forfærdeligt ind i en forfærdelig seriemordermordgåde, hvor både Ulf Pilgaard og Sofie Gråbøl spiller med.

Men det var i høj grad replikdynamikken mellem Bodnia og resten af castet, der fik ’Nattevagten’ til at stå og dirre som noget farligt og anderledes i dansk film i 1994.

Den havde en genrelysten fortællestil, der hittede med 495.000 solgte billetter og åbnede for en bølge af gysere i dansk film, såsom ’Sidste time’, ’Mørkeleg’ og ’Besat’, og to år senere kom også en hårdkogt genresag ved navn ’Pusher’ med Kim Bodnia i en endnu mere storsvedende og energisk hovedrolle.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft