Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nordisk Film
Foto: Nordisk Film

Cole Porter får kam til sit hår: Hjerterne blev knust i 'Mød mig på Cassiopeia'

Hvis nogen havde oversat sangene fra ’Mød mig på Cassiopeia’, havde den danske musical indskrevet sig i underholdningshistorien også internatioanl. Filmen, der er syvende sag i Politikens serie med ikoniske øjeblikke i dansk film, vises i Cinemateket i København.

Ved gensyn tænker man (okay, jeg), at ’Mød mig på Cassiopeia’, en af de klart mest klassiske danske film, faktisk godt måtte have været lidt bedre. Man husker den uvilkårligt som bedre, fordi den er ret vidunderlig, og fordi man under Kai Normann Andersens musik en bedre og mere international skæbne, end der blev den til del.

Det er lige, før man, oprømt, tænker, at Cole Porter kunne have fået kam til sit hår af Normann Andersen. At hvis nogen havde oversat sangene fra ’Mød mig på Cassiopeia’, havde musicalen indskrevet sig i underholdningshistorien også langt vest for Storebælt.

Det er musicaldelen af ’Cassiopeia’, der fungerer bedst, klart bedst. Instruktøren Anton Svendsen var ingen særlig fortryllet filmfortæller, og det er tydeligt, at amerikanerne havde bundter af instruktører, der havde findyrket netop de kompetencer, men i 1951 var ’Mød mig på Cassiopeia’ et frisk pust, og det var bemærkelsesværdigt, at filmen ikke havde hentet sin historie eller sine sange fra scenen, men at de var skrevet direkte til det store medie på den store klinge.

Man husker den uvilkårligt som bedre, fordi den er ret vidunderlig

Den handler selvfølgelig om komponisten, der er gerådet ud i sådan en kreativ tørke og døjer med at få sin operette færdig til tiden, netop som hans frue er begyndt at lade sig friste – over evne? – af en flot ung løjtnant. Bodil Kjer, bedårende, kæk og ung. Hun giver ham inspiration og sår tvivl i komponistens hjerte, selv om musen selv forelsker sig i den sexede flyver og pludselig synes, det kunne være helt hyggeligt at slå sig ned blandt de dødelige.

Filmen er spillet og sunget af dansk films store stjerner i tiden: Ud over Kjer er der Poul Reichhardt, Lily Broberg, Hans Kurt, Ib Schønberg, Ellen Gottschalck og Johannes Meyer.

Og altså ... musikken.

Der er ’Da Titina gik til bal’, et forrygende uptemponummer, jeg stadig kan hvirvle rundt til på stuegulvet (»Og der var tjim-da-da og halløjsasa i Titina aftenen lang«), den potentielt helt ubærligt erotiske ’Det’ lunt i nat’ (»Det’ lunt i nat / Det’ ligesom luften er ladt / Ladet med hvad? / Små kys og såd’n / SMÅ kys, næ, hør!«) og så, selvfølgelig, ’Musens sang’:

»En enlig lille muse har det svæ’re end man tror. / Man befinder sig skidt / mellem himmel og jord. / Man slider og man slæber, / Men hvad skal man stille op / med sit gode humør og sin medbragte krop?«

’Mød mig på Cassiopeia’ (Torben Anton Svendsen, 1951) bliver vist i Cinemateket i København søndag 8. december kl. 21.15

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«

Dans i film:  Solodansen skaber et sjældent intimt rum i filmkunsten

Amalie Langballe:   Katte på film repræsenterer det fremmede, det frie og det farlige

Mads Mikkelsen om stranden i film:  Her findes den utopiske frihed

Peter Schepelern om trapper på film:  Skal du op eller ned? Leve eller dø?

Psyko­ananalytiker Tine Byrckel:   Næsten ingen, jeg kender, har set Lars von Triers klitorisscene

Eva Tind om adoption på film:   Barnet bliver ikke givet væk i kærlighed, men i modstand

Regn i film:  Den største kliché har en lang og kompleks historie

Kvindens begærlige blik:  Nu kigger kvinderne tilbage

Filmskaber Sebastian Cordes:  Nogle gange kan ventetid på film være nerve­pirrende og elektrificerende

Lars Movin om farver på film:   Filmisk alliance udløste usædvanlig teknik, som gav begrebet farvefilm en ny betydning

Migranter i film:  De afrikanske instruktører viser os migranternes historie fra deres egen synsvinkel

Essay:   Vinden er film­kunstens poetiske urkraft

Essay:  Det foruroligende hotel

Når mænd går på toilettet i film, er der en mening med det:   Mænd afslører deres sande jeg, når de vises med bukserne om anklerne

Bondeknold og filmstjerne:  Kartoflen er forbløffende udtryksfuld i film

Essay:  Tårer på film betyder kontroltab og spildte muligheder

På film er et hul ikke bare et hul:  Laura Palmers mor fjerner sit ansigt og viser et uudgrundeligt hul

Farvel til voldtægt som narrativ narko:   Fortællingerne om overgreb har ændret sig i tv-serier efter MeToo

»Jeg lever mit liv en kvart mil ad gangen«:   Denne vanvittige acceleration er det ultimative udtryk på film for vores forsøg på at opnå frihed

Maria Månson:   Jeg har set forskruede scener med slemme børn på film, der har fået mig til at kigge mine egne poder dybt i øjnene

Peter Ole Pedersen om øjne på film:  De stirrer på os, hypnotiserer os og afslører vores inderste hemmeligheder

Frit fald: Kubrick, Trier, Tarkovsky – alle de store kunstnere kæmper med tyngdekraften

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts