»Alt er film. Alt er en konstruktion. Alligevel gør det ondt«.
Sådan indleder og slutter Christoffer Boe sin debutfilm, ’Reconstruction’, der bragte den franske nybølges hang til strukturdril og what the fuck-film tilbage til Danmark. Han begavede os også med ægte kunstnerisk stilistisk nysgerrighed, der vakte begejstring hos det mere film-intellektuelt interesserede publikum.
I et mere og mere vrangvendt København vandrer Alex (Nikolaj Lie Kaas) rundt for at få styr på kærligheden, der helt bogstaveligt talt har vendt op og ned på hans verden. Han har mødt den underskønne Aimée (Maria Bonnevie), som han har tilbragt en nat med, men da han dagen efter sniger sig skyldtynget tilbage til sin lejlighed, er den væk. Den findes simpelthen ikke længere.
Hans kæreste, Simone, der også spilles af Bonnevie, kan ikke kende ham. Det samme gør sig gældende for hans venner, blandt andre Nicolas Bro, der siden har spillet afgørende roller i Boes film.
Eller Hr. Boe, som instruktøren gerne vil kaldes i arbejdssammenhæng. Med det krukkede tiltalekrav og en udtalelse om, at publikums størrelse slet ikke interesserede ham, trådte Boe ind på den danske filmscene med en selvforståelse, der var markant større i instruktørens egne sorte mediebriller end i publikums. Men kritikerne var på hans side.
»Boe er det bedste bud på en egensindig, original og kompromisløs dansk kunstner siden Lars von Trier«, skrev Ekstra Bladets filmanmelder Henrik Queitch således om filmen og kvitterede med fem stjerner.
’Reconstruction’ blev da også udtaget til filmfestivalen i Cannes og ikke overraskende til filmkritikernes sideprogram Semaine Internationale de la Critique i 2003. Derudover vandt han debutantprisen på festivalen Caméra d’or.
Christoffer Boe blev færdig på Den Danske Filmskole i 1997 og dimitterede med afgangsfilmen ’Anxiety’, der har samme hold som ’Reconstruction’, ikke mindst hans faste filmfotograf Manuel Alberto Claro, der har været med til at give tyngde til og luft under vingerne på Boes store æstetiske ambitioner.
Print kræmmerhus
’Reconstruction’ – ligesom hans senere film ’Allegro’ og ’Alting bliver godt igen’ – udspiller sig alle i et genkendeligt København, men så alligevel ikke. Boe blander et surrealistisk element ind i en ellers tilforladelig genkendelse af historisk konkrete steder som Bo-Bi Bar i København. Når realismen bliver tilsidesat for karaktererne, gør den det også for publikum, og den eksistentielle karruseltur bliver dermed også fysisk. Christoffer Boe dyrkede med inspiration fra manuskriptguruen Mogens Rukov, der skrev filmen sammen med Boe, det såkaldte ’skandalens plot’, der er brudet med normaliteten.
I 2003 var dansk film inde i sin anden guldalder, og publikum valfartede i biografen. Det er i det lys, man skal se det for nutiden høje billetsalg til ’Reconstruction’. 50.000 mennesker indløste billet til filmen, hvilket må siges at være en succes for en art house-film. Men en fortjent succes for en film, der i den grad vendte kærligheden og København på hovedet.