0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han vendte kærligheden og København på hovedet: Christoffer Boe tilsidesatte realismen og inviterede til eksistentiel karruseltur

I et mere og mere vrangvendt København vandrer Nikolaj Lie Kaas rundt for at få styr på kærligheden. Christoffer Boes ’Reconstruction’ er 20. artikel i Politikens serie med markante øjeblikke i dansk film – der også kan laves til julepynt.

»Alt er film. Alt er en konstruktion. Alligevel gør det ondt«.

Sådan indleder og slutter Christoffer Boe sin debutfilm, ’Reconstruction’, der bragte den franske nybølges hang til strukturdril og what the fuck-film tilbage til Danmark. Han begavede os også med ægte kunstnerisk stilistisk nysgerrighed, der vakte begejstring hos det mere film-intellektuelt interesserede publikum.

I et mere og mere vrangvendt København vandrer Alex (Nikolaj Lie Kaas) rundt for at få styr på kærligheden, der helt bogstaveligt talt har vendt op og ned på hans verden. Han har mødt den underskønne Aimée (Maria Bonnevie), som han har tilbragt en nat med, men da han dagen efter sniger sig skyldtynget tilbage til sin lejlighed, er den væk. Den findes simpelthen ikke længere.

Hans kæreste, Simone, der også spilles af Bonnevie, kan ikke kende ham. Det samme gør sig gældende for hans venner, blandt andre Nicolas Bro, der siden har spillet afgørende roller i Boes film.

Eller Hr. Boe, som instruktøren gerne vil kaldes i arbejdssammenhæng. Med det krukkede tiltalekrav og en udtalelse om, at publikums størrelse slet ikke interesserede ham, trådte Boe ind på den danske filmscene med en selvforståelse, der var markant større i instruktørens egne sorte mediebriller end i publikums. Men kritikerne var på hans side.

»Boe er det bedste bud på en egensindig, original og kompromisløs dansk kunstner siden Lars von Trier«, skrev Ekstra Bladets filmanmelder Henrik Queitch således om filmen og kvitterede med fem stjerner.

’Reconstruction’ blev da også udtaget til filmfestivalen i Cannes og ikke overraskende til filmkritikernes sideprogram Semaine Internationale de la Critique i 2003. Derudover vandt han debutantprisen på festivalen Caméra d’or.

Christoffer Boe blev færdig på Den Danske Filmskole i 1997 og dimitterede med afgangsfilmen ’Anxiety’, der har samme hold som ’Reconstruction’, ikke mindst hans faste filmfotograf Manuel Alberto Claro, der har været med til at give tyngde til og luft under vingerne på Boes store æstetiske ambitioner.

’Reconstruction’ – ligesom hans senere film ’Allegro’ og ’Alting bliver godt igen’ – udspiller sig alle i et genkendeligt København, men så alligevel ikke. Boe blander et surrealistisk element ind i en ellers tilforladelig genkendelse af historisk konkrete steder som Bo-Bi Bar i København. Når realismen bliver tilsidesat for karaktererne, gør den det også for publikum, og den eksistentielle karruseltur bliver dermed også fysisk. Christoffer Boe dyrkede med inspiration fra manuskriptguruen Mogens Rukov, der skrev filmen sammen med Boe, det såkaldte ’skandalens plot’, der er brudet med normaliteten.

I 2003 var dansk film inde i sin anden guldalder, og publikum valfartede i biografen. Det er i det lys, man skal se det for nutiden høje billetsalg til ’Reconstruction’. 50.000 mennesker indløste billet til filmen, hvilket må siges at være en succes for en art house-film. Men en fortjent succes for en film, der i den grad vendte kærligheden og København på hovedet.

Læs mere:

Thomas Thorhauge

Jørgen Leth + Simon Staho:  Notater om nysgerrigheden (og nysgerrighedens betingelser)

Thomas Thorhauge

Werner Herzog + Joshua Oppenheimer i samtale:  Film skal efterlade dig stakåndet. Ekstatisk. Flyvende.

Thomas Thorhauge

Ruben Östlund og Janus Metz i filmsamtale:  Krig, terror, medier og mænd (Udramatiske udsagn om en højdramatisk tid)

Thomas Thorhauge

Mads Brügger + Christoffer Guldbrandsen i samtale:  Dokumentarismens grænser og metoder

Thomas Thorhauge

Laura Poitras + James Marsh i ilmsamtale:  Portrætter af mod og moderne liv

Thomas Thorhauge

Phie Ambo + Michael Madsen i filmsamtale:  Er der et rumvæsen til stede?

Thomas Thorhauge

Virkelighed er virkelighed er virkelighed. Er fiktion

Thomas Thorhauge

Til døden, med håb om forløsning

Thomas Thorhauge

»Lige der mellem fortiden og fremtiden«

Thomas Thorhauge

»En syvårig kan taste navnet på en tilfældig pornoskuespiller og se mangedobbelt penetrering«

Thomas Thorhauge

Gysmesteren siger det: Børns empati er i frit fald

Da Schrader mødte Bresson:   »Man har vænnet publikum til film, hvor man viser alt. Det er frygteligt. Hvis jeg ikke kan få folk til at gætte, hvis jeg er tvunget til at vise alt, er jeg ikke interesseret i at arbejde«

Thomas Thorhauge

Mester-dokumentarister i samtale:  Jeg har et skema for alle de film, jeg vil lave i mit liv. ’Kapitalen’ bliver min sidste

Filminstruktør Tobias Lindholm forføres af May el-Toukhys nye film:   I ’Dronningen’ hepper jeg i lang tid på, at Trine gør det, hun gør. Lige indtil hun gør det

Hjernerne bag 'Arvingerne' og 'Herrens veje' i samtale:   »Pludselig opdagede jeg, at mange af mine fortællinger kommer ud fra totalt undertrykt raseri. Sådan noget helt tungt, mørkt noget«

'Sex and the City'-stjerne møder dronningen af arthouse-film:  Vi gider ikke bare spille nogens mor!!

Instruktør bag Jackson-dokumentar:   Seksuelt misbrug af børn udført som grooming føles ikke som voldtægt. Grooming føles som kærlighed

Samtale om selvmord:  »Livet bliver aldrig perfekt. Man får ikke 12 hver dag, og vi skal finde nogle værktøjer, så vi kan leve med, at nogle gange har man det skidt«

Oscarvinder i samtale med sit store idol:   »Den måde, du strukturerer dine film på, virker meget provokerende på mig«