0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

HBO-dragen slagtede fuldstændig Amazons makværk

To af verdens mest ambitiøse tv-projekter nogensinde har udspillet sig dette efterår på Amazon Prime Video og HBO Max. Det er en benhård streamingkrig ført i fantasyland mellem Jeff Bezos’ mange milliarder og HBO’s gyldne tv-historie. Kampen handler om penge og prestige, men dybere om hvem der har grebet om vores fælles fortællinger mange år frem, skriver film- og tv-redaktør Kristoffer Hegnsvad i denne kommentar.

FOR ABONNENTER

Det står tilbage som en stolt drage, der til sidst kom flot frem fra sin hule, over for en stor flok grådige orker, der med overfaldstaktik forsøgte at erobre streaminglandskabet uden at imponere.

Det er konklusionen på efterårets streamingkrig, hvor Amazons tjeneste Prime Video og Warner Bros. Discoverys tjeneste HBO Max begge valgte fantasygenren som slagmark. Her skulle serierne ’Ringenes herre: Magtringene’ og ’House of the Dragon’ måle sig mod hinanden.

Det er begge ekstremt dyre satsninger, der er strategisk udtænkt til at markere Amazon Prime Video og HBO Max over for de andre store spillere i markedet, især Netflix, Apple TV+ og Disney+, der til sammen er de fem store multinationale platforme, der kommer til at dominere vores fælles historiefortællinger mange år frem.

Hele Jeff Bezos’ rumkapløbs-ego kunne mærkes i de angiveligt 715 millioner dollars, der er blevet betalt for først rettighederne til J.R.R. Tolkiens univers og siden produktionsomkostningerne til første sæson. Bezos har fået megen marketing for millionerne, og det lykkedes også at trække 25 millioner seere til seriens åbning. Det gør det til det mest sete afsnit i streamingtjenestens historie – ifølge Prime Video selv, der ikke vil ud med seertal for den samlede sæson.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce