Politiken Fortæller
Der er gået fire måneder, siden Pippi døde. Selv om det så er fire måneder siden, Julies krop var gravid, sker det jævnligt, at hun mærker det, hun kalder fantomspark, i maven. Altså, at hun mærker noget inde i kroppen, som føles, som om det er Pippi, der sparker. Fantomsparkene er ikke voldsomme som i slutningen af en graviditet, men mere som de spæde spark, man som gravid oplever, når man er halvvejs.
»Jeg ved ikke, om det bare er min hjerne, der kobler noget, der i forvejen sker i min krop, med det savn, jeg har. Men når jeg føler de fantomspark, savner jeg Pippi voldsomt«, siger Julie.
»Jeg savner hende mere, end jeg kan sige«.
Mange dage hen over sommeren er hun trukket ud haven. Nogle dage bare for at sidde med den girafbamse i favnen, som Pippi lå med i liften frem til kremeringen. Andre dage ligger hun på alle fire og luger i bedene. Haven er fyldt med blomster. Nogle er dem er stauder, andre er etårige blomster, og noget tredje er nok egentlig ukrudt. Men Julie sætter pris på det hele.
