Det er en vild flok! 45 forskellige mennesker – alle mænd – har indtil i dag haft jobbet som USA’s præsident, leder af verdens mest magtfulde nation. Af dem er 78-årige Donald Trump, som nu sidder i stolen – igen – den ældste nogensinde.
»I do solemnly swear ...«.
Inden Donald Trump 20. januar 2025 aflagde ed – og ikke nævnte Grønland i sin indsættelsestale – havde USA haft 46 præsidenter, siden den amerikanske forfatning trådte i kraft i 1789.
Den kontroversielle republikaner, der kom til verden i 1946 på et hospital i Queens, New York, bliver den 47.
Eller sagt på en anden måde: Amerikanerne har indtil nu oplevet 46 forskellige afsluttede præsidentforløb. Men kun 45 forskellige ansigter. Én optræder nemlig to gange, demokraten Grover Cleveland, som sad i to perioder – men ikke i træk. Han tælles derfor både som USA’s 22. og 24. præsident. Det samme kommer til at gælde for manden, som i november 2024 vandt four more years og vendte tilbage i det, amerikanske medier har kaldt »det største politiske comeback nogensinde«.
Here we go ...
Joseph Robinette Biden Jr. 2021-2025. Demokrat. Uddannet jurist, men har været politiker nærmest ... altid. Blev allerede som 29-årig valgt til senator for Delaware. Biden var 78 år ved sin indsættelse i USA’s øverste embede i 2021 og dengang dermed den ældste præsident i amerikansk historie. (Trump slår i 2025 den rekord med omkring 5 måneder). Spørgsmålet om Bidens fremskredne alder blev i valgkampsåret 2024 et så stort problem for ham, at han efter massivt pres trak sig fra sin kampagne og overlod præsidentkandidaturet til sin vicepræsident, Kamala Harris. Foto: Library of Congress
Donald John Trump. 2017-2021. Og tillige vinder af valget 2024. Republikaner. Har en bachelor i økonomi og antropologi. Forretningsmand, byggematador og tv-vært. Ejer af skønhedskonkurrencerne ’Miss Universe’ og ’Miss USA’. Førte i 2016 valgkamp under sloganet ’Make America great again’ og vandt præsidentposten, efter at meningsmålinger op til valget ellers vedvarende havde lagt sejren hos konkurrenten, demokraten Hillary Clinton. Foto: Library of Congress/AP
Barack Hussein Obama. 2009-2017. Demokrat. Uddannet inden for statskundskab, international politik og jura. Advokat med speciale i borgerrettighedslovgivning. Den første farvede præsident i USA’s historie. Diskussionen om hans eftermæle foregår stadig. Men han efterlod i alle fald et mere synligt splittet USA, end man har været vidne til i mange år. Foto: Library Of Congress
George Walker Bush. 2001-2009. Republikaner. Den hidtil eneste præsident med en MBA, Master of Business Adminstration. Kontrastfuld karriere som præsident – profilerede sig i krigen mod terror, men sideløbende gik USA fra en blomstrende økonomi til at være et land med tusindvis af tvangsauktioner. Foto: Library of Congress
William Jefferson ’Bill’ Clinton. 1993-2001. Demokrat. Uddannet jurist. Overlevede som præsident både skandaler om affærer i sit ægteskab og tvivlsomme økonomiske transaktioner. Var præsident under det længst varende økonomiske opsving i amerikansk historie og takkede af som en af de mest populære præsidenter nogensinde. Foto: Library Of Congress
George Herbert Walker Bush. 1989-93. Republikaner. Ejer af et olieselskab i Texas. En stærk international leder, men meget lidt interesseret i indenrigspolitik og formåede ikke at forbedre den hjemlige økonomiske situation. Foto: Library Of Congress
Ronald Wilson Reagan. 1981-89.Republikaner. Skuespiller. Ved sin afgang den mest populære præsident siden Eisenhower. Skar ned i den offentlige sektor, oprustede – og tog siden det første spadestik til afspændingen mellem stormagterne sammen med Gorbatjov. Foto: Library Of Congress
James Earl ’Jimmy’ Carter. 1977-81. Demokrat. Uddannet inden for flåden. Opnåede en del succes som fredsmægler i Mellemøsten, men fik på grund af sin uerfarenhed inden for det politiske system ikke noget specielt godt eftermæle som præsident i USA. Foto: Library Of Congress
Gerald Rudolph Ford. 1974-77. Republikaner. Fik som ung flere tilbud om at blive professionel fodboldspiller, men uddannede sig i stedet til jurist. Blev hverken valgt til vicepræsident eller præsident. En stilfærdig leder, der skabte ro efter korruptionen under Nixon. Foto: Library Of Congress
Richard Milhous Nixon. 1969-1974. Republikaner. Advokat. Skaffede fred i Vietnam. Men tabte hele sin anseelse – og embedet – i Watergateskandalen. Foto: Library Of Congress
Lyndon Baines Johnson. 1963-1969. Demokrat. Uddannet lærer. Havde en sikker hånd på den indenrigspolitiske scene, men var på dybt vand udenrigspolitisk – og Vietnam ødelagde hans karriere og eftermæle. Foto: Library Of Congress
John F. Kennedy. 1961-63. Demokrat. Kom mere end nogen anden til at symbolisere amerikanernes håb om en bedre fremtid. Og blev – trods rygter om talrige affærer med kvinder, forbindelser til mafiaen og trods ansvaret for at trække USA ind i Vietnam – en myte efter drabet på ham i Dallas i november 1963. Foto: Library Of Congress
Dwight David Eisenhower. 1953-61. Republikaner. General. Pragmatiker, der kunne komme til forståelse med så godt som alle mennesker – dog ikke Khrusjtjov – og det forgæves arbejde for nedrustning var hans karrieres største nederlag. Foto: Library Of Congress
Harry S. Truman. 1945-53. Demokrat. Oberst i hæren. Ekstremt svagtseende og den første præsident i 50 år uden en videregående uddannelse. Hans succes var især på den internationale bane, hvor han vandt Churchills anerkendelse under arbejdet med at organisere efterkrigstidens Europa. Foto: Library Of Congress
Franklin Delano Roosevelt. 1933-45. Demokrat. Jurist. Med sine 12 år i Det Hvide Hus er han den præsident, der har bestridt embedet længst tid. Var også en af de mest populære, fordi han reddede den amerikanske økonomi efter depressionen og førte USA til sejr i Anden Verdenskrig. Foto: Library Of Congress
Herbert Clark Hoover. 1929-33. Republikaner. Tidligere mineingeniør og leder af en guldmine i Australien. Fik den tvivlsomme ære at lægge navn til en række af depressionens fattigdomsfænomener – f.eks. blev skrammelbyer omkring lossepladser, hvor folk boede i huse bygget af blik og dåser, kaldt hoovervilles. Foto: Library Of Congress
Calvin Coolidge. 1923-29. Republikaner. Uddannet jurist. Genskabte ved sin stilfærdige integritet respekten for embedet. Var dog i forbindelse med børskrakket ikke udpræget aktiv i forsøget på at forhindre det og blev derved medansvarlig for sammenbruddet i Wall Street et halvt år efter hans fratræden. Foto: Library Of Congress
Warren Gamaliel Harding. 1921-23. Republikaner. Avisredaktør. Hans eftermæle som præsident belastes massivt af, at han i høj grad lod sig styre af gamle venner, og at der derfor i hans embedsperiode indførtes en hidtil uset høj grad af korruption og magtmisbrug i Washington. Foto: Library Of Congress
Woodrow Wilson. 1913-21. Demokrat. Professor i historie og siden rektor på Princeton University. Ordblind. Var en populær amerikansk præsident – i Europa – på grund af sin idealisme omkring fredsforhandlingerne efter Første Verdenskrig, men stod ikke stærkt politisk i sit eget hjemland. Foto: Library Of Congress
William Howard Taft. 1909-1913. Republikaner. Uddannet jurist. En af de tunge præsidenter – oplyste selv gerne, at han vejede 150 kg fordelt på 180 cm. Var mere embedsmand end politiker, foretrak jura fremfor politik og skal have sagt: »Politics makes me sick!«. Foto: Library Of Congress
Theodore Roosevelt. 1901-1909. Republikaner. Var med sine 42 år den yngste præsident, USA har haft. Bekæmpede storindustriens magtmisbrug og forbedrede den jævne befolknings levevilkår. Foto: Library Of Congress
William McKinley. 1897-1901. Republikaner. Jurist og major. En af de præsidenter, der har opnået størst popularitet – dels på grund af hans personlige varme og hensynsfuldhed, dels fordi USA for alvor opnåede stormagtsstatus i hans regeringsår. Blev dræbt af skud i september 1901. Foto: Library Of Congress
Grover Cleveland. 1893-97. Demokrat. Den eneste amerikanske præsident, der nogensinde er vendt tilbage til Det Hvide Hus efter at have forladt embedet som følge af et valgnederlag. Var dog ikke en særlig populær præsident i denne sin anden periode. Foto: Library Of Congress
Benjamin Harrison. 1889-93. Republikaner. Partner i en advokatpraksis. Men også den sidste af borgerkrigens generaler i Det Hvide Hus. Havde en kølig facon og mange af hans tiltag løb ud i sandet, fordi han ikke var i stand til at samle støtte omkring dem. Foto: Library Of Congress
Grover Cleveland. 1885-89. Uddannet jurist. Var på et tidspunkt sherif i Erie County, NY. Den i USA’s historie, der har nedlagt flest vetoer i forbindelse med lovgivningsarbejde. Foto: Library Of Congress
Chester Alan Arthur. 1881-85. Republikaner. Advokat. Vicepræsident i Garfields periode og overtog derfor embedet, efter Garfield blev skudt. Holdt lav profil – opfattede sin opgave som et job, ikke et kald. Blev ikke genvalgt. Foto: Library Of Congress
James Abram Garfield. Marts 1881 - september 1881. Republikaner. Professor i klassiske sprog. Blev skudt bagfra i juli 1881 af en sindsforvirret person og døde to måneder senere. Foto: Library Of Congress
Rutherford Birchard Hayes. 1877-81. Republikaner. Advokat og generalmajor. Blev præsident efter det mest kontroversielle valg i USA’s historie – med to forskellige valgresultater, som gav sejren til hver sin kandidat. Hayes fik embedet efter en decideret studehandel med demokraterne. Foto: Library Of Congress
Ulysses Simpson Grant. 1869-77. Republikaner. General og krigshelt – men som præsident havde han svært ved at kontrollere korruption og magtmisbrug i det politiske system. Foto: Library Of Congress
Andrew Johnson. 1865-69. Demokrat National Union. Gik aldrig i skole. Uddannede sig til skrædder, blev leder for sin hjembys unge håndværkere og kom derved ind i politik. Var tydeligt beruset under sin indsættelsestale som vicepræsident for Lincoln i 1864. Foto: Library Of Congress
Abraham Lincoln. 1861-65. Republikaner National Union. Søn af en fattig farmer. Havde en række småjobs, bl.a. som medhjælper på en flodpram, før han fik kæmpet sig til en uddannelse som sagfører. Forbillede for mange efterfølgende præsidenter – og med sine 193 cm også den højeste. Og så var han den første, som blev myrdet i embedet. Foto: Library Of Congress
James Buchanan. 1857-1861. Demokrat. Blev præsident som 65-årig. Giftede sig aldrig – hans venner sagde, at han var gift med forfatningen. Foto: Library Of Congress
Franklin Pierce. 1853-57. Demokrat. Jurist. Havde et alvorligt alkoholproblem og døde af skrumpelever. Foto: Library Of Congress
Millard Fillmore. 1850-53. Whig partiet. Søn af fattige bønder. I lære som klædemager, uddannede sig siden til advokat. Blev den sidste præsident for Whig partiet. Foto: Library Of Congress
Zachary Taylor. 1849-50. Whig partiet. General og plantageejer. Den anden præsident, der døde i sin embedsperiode. I øvrigt af en maveforgiftning efter at have indtaget store mængder ... frugt. Foto: Library Of Congress
James Knox Polk. 1845-1849. Demokrat. Stærkt religiøs. I hans regeringsperiode var dans og »anden løsagtig adfærd« forbudt i Det Hvide Hus. Foto: Library Of Congress
John Tyler. 1841-1845. Whig partiet. Advokat. Blev aldrig valgt som præsident, men overtog embedet efter William H. Harrisons død – og blev ikke genvalgt. Foto: Library Of Congress
William Henry Harrison. Marts 1841 - april 1841. Whig partiet. Kaptajn i hæren. Den første præsident, der døde i embedet – og samtidig den, der bestred det i kortest tid (31 dage) efter at have holdt den længste indtrædelsestale. Foto: Library Of Congress
Martin Van Buren. 1837-1841. Demokrat. Advokat, søn af en hollandsk beværtningsejer. Præsident under den store depression i 1837. Foto: Library Of Congress
Andrew Jackson. 1829-1837. Demokrat. General – og styrede også USA som sådan. Tålte ikke modsigelse, selvom han troede på demokratiet. Foto: Library Of Congress
John Quincy Adams. 1825-1829. Demokrat-republikaner. Jurist. Veltalende, visionær – men også stridbar og med få evner til at samarbejde med andre. Foto: Library Of Congress
James Monroe. 1817-1825. Demokrat-republikaner. Blev belastet af, at korruption inden for statsapparatet tog de første spæde skridt under hans regering. Foto: Library Of Congress
James Madison. 1809-1817. Demokrat-republikaner. Læste latin og græsk på universitetet – og går for at have været en noget tøvende og rådvild præsident. Foto: Library Of Congress
Thomas Jefferson. 1801-1809. Demokrat-republikaner. Opfinder, landmand, musiker og videnskabsmand. Forfatter til Uafhængighedserklæringen. Foto: Library Of Congress
John Adams. 1797-1801. Føderalistpartiet. Indadvendt og sky advokat, som ville have været landmand. Foto: Library Of Congress
George Washington. 1789-1797. Partiuafhængig. Ville egentlig hellere have passet sin plantage - men accepterede sit hverv. Var egentlig ikke noget stort politisk talent, men blev berømmet for sin myndighed og autoritet. Og så altså for at have været ... den første. Foto: Library Of Congress
Kilde: Duer og høge. Amerikanske præsidenter fra Washington til vor tid. People’s Press, 2008. Mere info om bogen her.
Billederne er hentet fra Library of Congress og er såvidt muligt de officielle præsidentportrætter.
Redaktion:
Tekst: Henriette Lind
Foto: Library of Congress
Layout: Freja Juul Pedersen
Digital tilrettelæggelse: Freja Juul Pedersen og Henriette Lind
Redaktionschef for digital innovation: Johannes Skov Andersen
