Er kloden fortabt?
Nej da – den kan bare blive møgubehagelig at bo på
Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
- Som denne. God fornøjelse.
Er kloden fortabt
Lidt historie
Situationen i dag
Hvor er vi på vej hen
Hvad gør verden
Hvad kan du selv gøre
Tilbage til toppen
Er kloden fortabt?
At læse om klimaforandringerne er nogle gange lige så sjovt som at lege med en punkteret badebold.
Og man kan hurtigt føle, at kloden har omtrent samme chance for at overleve som en gople på en motorvej.
Og man kan hurtigt føle, at kloden har omtrent samme chance for at overleve som en gople på en motorvej.
- For eksempel den amerikanske stjernepolitiker Alexandria Ocasio-Cortez
Denne artikel handler om klimaforandringer. Men også om, hvad de ikke er.
Kloden er ikke ved at gå under. Både den og vi mennesker skal nok overleve. Men den kan blive møgubehagelig at bo på.
Ingen videnskabsfolk siger, at vi har et bestemt antal år før ragnarok. Og det er stadig muligt at vende udviklingen, før de helt slemme forandringer sker.
Det står nu klart, at det bliver meget svært, måske umuligt, at nå klimamålet på højst 1,5 graders opvarmning. Men husk, at 1,5 grader eller 2 grader ikke er magiske tal. Naturen tæller ikke i decimaler.
Hvert lille nøk gør situationen værre. Men hvert eneste nøk, vi undgår, gør fremtiden lidt bedre. 1,5 grader er bedre end 1,6 grader, og 2,2 grader er bedre end 2,3 grader.
Der er ingen grund til at give op, selv hvis det er umuligt at holde sig på et bestemt tal.
Hvert lille nøk gør situationen værre. Men hvert eneste nøk, vi undgår, gør fremtiden lidt bedre. 1,5 grader er bedre end 1,6 grader, og 2,2 grader er bedre end 2,3 grader.
Der er ingen grund til at give op, selv hvis det er umuligt at holde sig på et bestemt tal.
Hvis du godt kan lide at spise bøf eller flyve, er du ikke et dårligt menneske – men måske kan du pille ved dine vaner.
Vores chancer for at komme så godt ud af krisen som muligt bliver bedre, jo mere vi ved om den.
Kapitel 1
Lidt historie
(eller: Hvis bare vi havde lyttet til Eunice)
- Hvis du hører nogen mumle noget om naturlig udvikling eller solvinde, kan du give dem dette link … og bede dem læse afsnit A.1 på side 4.
- Jo, hun er faktisk i familie med fysikpioneren Isaac Newton.
Den med CO2 blev markant varmere end den med almindelig luft. Aha, tænkte hun, og udgav en videnskabelig artikel , der konkluderede, at mere CO2 i atmosfæren ville gøre jorden varmere.
Drivhuseffekten
- Det er faktisk en helt anden fysisk proces, men analogien er så god, at vi bruger udtrykket drivhuseffekt.
Over tiden nedbrydes gasserne – men problemet er, at vi bliver ved med at udlede dem i højere tempo, end de nedbrydes.
Svensk jubeloptimist
- Det er blevet påstået, at han er Greta Thunbergs tipoldefar – det er ikke rigtigt. Men de ER slægtninge. Verden er sær.
Han troede godt nok, det ville tage nogle tusinde år, for han havde ikke fantasi til at forestille sig, hvor meget energi kloden ville bruge det næste århundrede. Men hans beregninger for temperaturstigninger, hvis vi fortsatte med at lukke mere CO2 ud i luften, var rimelig præcise.
Det var en fremragende ting, mente Svante Arrhenius. Hvis kloden blev varmere, ville landbruget få det bedre, sultproblemer forsvinde, og vi kunne for altid afværge nye istider.
Det var en fremragende ting, mente Svante Arrhenius. Hvis kloden blev varmere, ville landbruget få det bedre, sultproblemer forsvinde, og vi kunne for altid afværge nye istider.
Mange videnskabsfolk tvivlede dog på, at han havde ret. Det virkede som science fiction, at mennesker kunne lave drastisk om på jordens klima – selv over lang tid. Og Arrhenius gik videre til at forske i andre områder og vandt senere en nobelpris i kemi for noget helt andet.
Hov, bliver det koldere?
- Hvis du vil helt i dybden, har Wikipedia en udmærket artikel.
Men det tog tid: Så sent som i 1970’erne var der stadig et mindretal af forskere, der mente, at vi havde kurs mod afkøling af kloden på grund af forurening, der blokerede for solenergien, for eksempel fra spraydåser.
Nedkølingsfolkene blev der efterhånden færre af. Global opvarmning blev noget, også politikere begyndte at tage alvorligt:
For eksempel holdt Storbritanniens ’jernlady’, Margaret Thatcher, allerede i 1989 en flammetale i FN om risikoen for ”uigenkaldelig skade” fra klimaforandringer.
Året før havde FN nedsat sit klimapanel, IPCC, og i 1995 afholdtes det første af de nu årlige klimatopmøder. Det vagthundesystem, vi kender i dag, var på plads … og siden er der ikke sket det store, kan man føle.
Noget er der nu sket. Grøn energi har udskiftet sort mange steder i verden, elbiler vinder frem, og mange lande har vedtaget klimamål. Uheldigvis stiger mængden af drivhusgasser i atmosfæren stadig, for vi omlægger ikke hurtigt nok.
I dag er CO2-indholdet i vores atmosfære det højeste i 4 millioner år – og selv om det svinger naturligt, har verden aldrig oplevet noget lignende den seneste lille million år.
Det kan man se på denne ret vilde graf.
For eksempel holdt Storbritanniens ’jernlady’, Margaret Thatcher, allerede i 1989 en flammetale i FN om risikoen for ”uigenkaldelig skade” fra klimaforandringer.
Året før havde FN nedsat sit klimapanel, IPCC, og i 1995 afholdtes det første af de nu årlige klimatopmøder. Det vagthundesystem, vi kender i dag, var på plads … og siden er der ikke sket det store, kan man føle.
Noget er der nu sket. Grøn energi har udskiftet sort mange steder i verden, elbiler vinder frem, og mange lande har vedtaget klimamål. Uheldigvis stiger mængden af drivhusgasser i atmosfæren stadig, for vi omlægger ikke hurtigt nok.
I dag er CO2-indholdet i vores atmosfære det højeste i 4 millioner år – og selv om det svinger naturligt, har verden aldrig oplevet noget lignende den seneste lille million år.
Det kan man se på denne ret vilde graf.
Billedet er generelt det samme for andre drivhusgasser som metan, lattergas og HFC.
Det bringer os til, hvordan kloden har det i dag.
Det bringer os til, hvordan kloden har det i dag.
Kapitel 2
Situationen i dag
(eller: Smid ikke mønter i en jetmotor)
- Jo, det er der folk, der gør … i det måske mest misforståede forsøg nogensinde på at skabe held og lykke.
De små skub til klimabalancen skaber vilde udsving i vejret, og indimellem udløser de for eksempel kuldebølger.
Så selv om menneskeskabt global opvarmning i dag er et videnskabeligt faktum, taler eksperter hellere om ’klimaforandringer’.
Klodens vejr er et næsten ufatteligt indviklet system, hvor luftstrømme i 20 kilometers højde og havstrømme dybt under vandoverfladen spiller sammen.
Selv den bedste videnskab kan i dag ikke give et sikkert billede af, hvordan vejret vil blive selv tre-fire uger frem – computermodellerne kan ikke klare det, for der er for mange ubekendte, der påvirker hinanden på kryds og tværs.
Derimod kan de godt give en overordnet forudsigelse af klimaet mange år frem i tiden.
I dette afsnit kan du gå lidt dybere ned i, hvad der foregår. Og hvis du virkelig vil nørde, er der et par bokse om luften over os og havet under os.
Så selv om menneskeskabt global opvarmning i dag er et videnskabeligt faktum, taler eksperter hellere om ’klimaforandringer’.
Klodens vejr er et næsten ufatteligt indviklet system, hvor luftstrømme i 20 kilometers højde og havstrømme dybt under vandoverfladen spiller sammen.
Selv den bedste videnskab kan i dag ikke give et sikkert billede af, hvordan vejret vil blive selv tre-fire uger frem – computermodellerne kan ikke klare det, for der er for mange ubekendte, der påvirker hinanden på kryds og tværs.
Derimod kan de godt give en overordnet forudsigelse af klimaet mange år frem i tiden.
I dette afsnit kan du gå lidt dybere ned i, hvad der foregår. Og hvis du virkelig vil nørde, er der et par bokse om luften over os og havet under os.
Den er allerede gal
- Opkaldt efter tyskeren Hans Geiger, der også var med til at opdage atomkernen. Hans lillebror Rudolf var i øvrigt en af verdens førende klimaforskere, og hvis man i et atlas har set farvede kort med klimazoner – ørken, subtropisk osv. – så bygger det delvis på Rudolf Geigers forskning.
Hvis man i en sådan situation siger, at alt er ok, for tælleren har jo klikket før, har man misforstået noget helt fundamentalt: Det er mængden af klik, der bør alarmere os.
Et eksempel er den voldsomme hedebølge og tørke, Danmark og resten af Nordeuropa oplevede i 2018 – nok den enkeltbegivenhed, der i Danmark gjorde flest mennesker bekymret for klimaforandringer (og gjorde valget i 2019 til et ’klimavalg’).
Paradoksalt nok var klimaforskerne meget mere tilbageholdende: De mistænkte den globale opvarmning, men de var ikke sikre; det kunne jo bare være et tilfælde. Først flere måneder senere fandt schweiziske forskere beviset:
Varmen ramte så bredt over hele den nordlige halvkugle, at det var en statistisk umulighed uden klimaforandringer.
Klimaforandringerne er ikke bare noget, der sker i fremtiden. De listede sig ind ad bagdøren allerede for flere år siden.
Et eksempel er den voldsomme hedebølge og tørke, Danmark og resten af Nordeuropa oplevede i 2018 – nok den enkeltbegivenhed, der i Danmark gjorde flest mennesker bekymret for klimaforandringer (og gjorde valget i 2019 til et ’klimavalg’).
Paradoksalt nok var klimaforskerne meget mere tilbageholdende: De mistænkte den globale opvarmning, men de var ikke sikre; det kunne jo bare være et tilfælde. Først flere måneder senere fandt schweiziske forskere beviset:
Varmen ramte så bredt over hele den nordlige halvkugle, at det var en statistisk umulighed uden klimaforandringer.
Klimaforandringerne er ikke bare noget, der sker i fremtiden. De listede sig ind ad bagdøren allerede for flere år siden.
Danmark: Lunt og vådt
- Om end mange i Midtjylland i foråret 2020 syntes, den var gal nok, selv om ingen druknede.
På langt sigt bliver det et problem at bo så tæt på havet. Det kan du læse mere om i kapitel 3.
Men en ting er, hvad der sker på jordoverfladen. De rigtig store forandringer sker faktisk højt over os og dybt under os.
Men en ting er, hvad der sker på jordoverfladen. De rigtig store forandringer sker faktisk højt over os og dybt under os.
-
I februar 2021 var der snestorm i Texas og Athen. I juli var der varmerekorder på næsten 50 grader i Canada og 47 grader i Spanien.
Årsagen til begge dele kunne man finde i vindsystemer 5, 10 eller 20 kilometer over os. Og det kan være en god ide at få styr på begreber som jetstrømmen og polarhvirvlen (på engelsk polar vortex).
Når solen bager ned på jorden, rammer strålerne næsten sidelæns ved Nord- og Sydpolen, som derfor varmes meget mindre op end resten af kloden. Temperaturforskellene udløser et fænomen, der kaldes jetstrømmen.Der er faktisk fire jetstrømme – en ved hver pol og to ved Ækvator. Men det er den nordligste, som går rundt om Nordpolen, der påvirker flest mennesker, så den holder vi os til.
Det er en kraftig vestenvind i 8-10 kilometers højde over Nordpolen, typisk med en hastighed på 150-200 kilometer i timen. Den fungerer som en slags nogenlunde rund ’mur’, der holder den kolde luft inde og skaber en hvirvelvind, der kan række mere end 50 kilometer op i de iskolde lag i stratosfæren.
Mange af os har oplevet jetstrømmen uden for et flyvindue … det er den, der gør, at det er hurtigere at flyve fra vest til øst; man 'rider' på jetstrømmen.Hastigheden kan om vinteren komme ret højt op. I februar 2020 blev der målt en rekord på 418 km/t. En britisk jumbojet satte ny fartrekord for turen New York-London – under fem timer. Den landede to timer før planlagt.
Problemet er, at når vi varmer kloden op, smelter sne og is hurtigere. Det er en af grundene til, at Arktis varmes op langt hurtigere end resten af kloden, og når temperaturforskellen falder, ser det ud til at svække jetstrømmen. Når det sker, holder den op med at være rund og bugter sig som en løbsk brandslange.
To-tre uger senere kan vi mærke konsekvensen nede ved jordoverfladen: I de bugtninger, der er åbne mod nord, trækker iskolde nordenvinde arktisk kulde mod syd: Populært sagt svarer det til, at døren til det arktiske fryserum står åben. Til gengæld trækkes der varme fra Ækvator nordpå i de bugtninger, der er åbne mod syd.En herlig metafor. Jeg hørte den først i 2017, men den er nok ældre.
Det er et naturligt fænomen, at jetstrømmen en gang imellem får rystefeber – det er en årsag til mange historiske isvintre. Men det sker tilsyneladende oftere og vildere nu. Og der er efterhånden masser af forskning, der kæder klimaforandringer sammen med jetstrømmens utilregnelighed.
Så selv om kloden varmes op, kan global opvarmning altså stadig give kuldebølger. Hvilket paradoksalt nok bruges af folk, der ikke gider lytte til videnskaben, til at argumentere for, at global opvarmning er en myte..
Heldigvis er de tilsyneladende en uddøende race.
-
Vand opsuger varmeenergi (det er sjovere at tage til stranden om sommeren). Forskere beregnede i 2019, at siden 1871 – de ældste tal, vi er nogenlunde sikre på – er over 90 procent af den energi, vi har smidt ud i atmosfæren på grund af global opvarmning, blevet opsuget af havet.
I alt 436 Zettajoule. Det svarer nogenlunde til al den energi, der forbruges i Danmark, i godt 560.000 år.
Avisen The Guardian regnede ud, at det svarer til, at vi i 150 år har detoneret 1-2 atombomber i Hiroshima-størrelse … i sekundet.Det er kun den tilsvarende mængde energi, der kommer ud i havet, ikke den radioaktive stråling. Så onde er vi mennesker normalt kun mod hinanden.
Det giver tre problemer:Okay, det er løgn, det giver mange flere – for eksempel forvirrede strømsystemer, for ikke at tale om havsnot. Men lad os starte med de tre.
1) Varme
I gennemsnit er overfladetemperaturen i verdenshavene siden 1800-tallet steget med mere end 0,8 grader. Lidt mindre end disse års 1,2-1,5 grader i gennemsnit for hele planeten, fordi havet opsuger varmen..
Mange havdyr kan tåle det, men det er et problem for dem, der ikke kan flytte sig – især koralrev og deres indbyggere. Og varmere vand kan holde på mindre ilt end koldt vand, så iltsvind er et problem; på 50 år er iltmængden i vandet faldet 2 procent.
Det lyder ikke af meget, men det er et problem for især store fisk som sværdfisk og tun. Derimod er det fint for gopler.Og havsnot. Undskyld, men jeg kan ikke få det ord ud af hovedet..
2) Havstigninger
Vand udvider sig i varme. Kun en lille smule, men der er meget vand.
Siden 1800-tallet er den globale havoverflade steget ca, 20 centimeter, og mens to tredjedele skyldes smeltende is især fra Grønland, Antarktis og gletsjere verden over, kommer den sidste tredjedel fra varmeudvidelse.Grønland har is nok til at hæve vandstanden 6-7 meter; Antarktis har nok til at hæve den yderligere 58 meter. Det sker ikke de første mange hundrede eller tusinde år, men det giver en ide om, hvorfor gletsjereksperter kan få nervøse trækninger, når de taler om havet.
3) Syre
Det er galt nok, at vandet bliver varmere. Men det bliver også mere syrligt. For når CO2 trænger ned i havet, danner det kulsyre. Vi behandler havet som en gigantisk Sodastream-maskine. Det er der mange dyr, der ikke kan lide – selv bittesmå ændringer i pH-værdien kan skabe kædereaktioner.Denne gode graf viser, hvordan pH-værdien falder, når CO2-indholdet stiger.
Syren og varmen er de to hovedgrunde til, at vi er godt på vej til at udrydde verdens koralrev. Ved en temperaturstigning på 1,5 grader siden 1800-tallet, kun en smule mere end i dag, ventes 70-90 procent af alle koralrev at forsvinde. Ved 2 grader er tallet 99 procent.I så fald vil det mest usandsynlige i filmen ’Find Nemo’ ikke være, at klovnfiskene taler. Det vil være, at man overhovedet kan finde dem.
Vi er overboerne fra helvede.
Kapitel 3
Hvor er vi på vej hen?
(Eller: Våde fødder på Amager og Nordfyn)
- Hvorfor var hammeren egentlig lysegrøn?
- Politikerne (og vi andre) skulle jo gerne kunne læse rapporten. Og forskerne ved, at uanset hvad de gør, scroller de fleste direkte ned til billederne og grafikkerne.
Det bedste...og det værste
- Nåh ja.
- Cape Town i Sydafrika var i 2018 uhyggelig tæt på. Regnsæsonen kom i sidste øjeblik.
Der er nemlig store regionale forskelle på, hvordan varmen fordeler sig. I FN-rapporten i august 2021 gik klimapanelet for første gang i detaljer med en række regionale kort.
- Hvis du undrer dig over den blå plet syd for Grønland, er du ikke alene. Den kaldes ’den kolde klat’ – forskere har en god portion humor – men årsagen er ikke fuldt belyst; formentlig ferskvand fra smeltende is i samspil med ændringer i Atlanterhavets strømsystemer.
- I 2019 blev den lille muselignende Bramble Cay-gnaver officielt erklæret for det første pattedyr, der var udryddet af klimaforandringer..
- CO2 er ikke den værste drivhusgas, men der er langt mest af den. Derfor omregner forskerne de andre gasser til, hvad de svarer til i ’CO2-ækvivalenter’. I daglig brug dropper vi medier tit den nuance og skriver bare ’CO2’, selv om vi taler om dem alle sammen, men til vores forsvar skal siges, at det gør forskerne også tit.
Vi kommer uanset hvad ikke uden om, at menneskeheden de seneste 150 år har holdt en monsterfest med høj musik, knuste ruder og opkast på fortovet.
Det er ikke mærkeligt, hvis naboerne, altså naturen, er temmelig trætte af os. Men der er kæmpeforskel på, om vi fester videre, eller om vi begynder at rydde op nu og siger undskyld.
I det sidste tilfælde kan vi formentlig stadig nå at blive gode venner med naboerne igen.
Det er ikke mærkeligt, hvis naboerne, altså naturen, er temmelig trætte af os. Men der er kæmpeforskel på, om vi fester videre, eller om vi begynder at rydde op nu og siger undskyld.
I det sidste tilfælde kan vi formentlig stadig nå at blive gode venner med naboerne igen.
-
Indtil nu er Danmark som nævnt ovenfor sluppet ret mildt fra klimaforandringerne. Det kommer næppe til at fortsætte.
DMI har udarbejdet et klimaatlas, hvor der kigges på de mest sandsynlige udviklinger frem til 2100 i to scenarier: FN’s middelscenarie, hvor alle lande lever op til de nuværende klimaløfter, og lidt til – og skrækscenariet, hvor vi bare kører videre med drivhusgasser.
Temperaturen er allerede steget lidt mere i Danmark end det globale gennemsnit – 1,4 grader i forhold til gennemsnittet på omtrent 1,2 grader (altså undtaget ekstreme år som 2023). Det bliver generelt lidt varmere over land end over havet, hvor vandet opsuger varmen.
Når temperaturen stiger yderligere, vil den blive ved med at stige mere end gennemsnittet i Danmark. I det værste scenarie har vi kurs mod en varmestigning i Danmark på omtrent 3,5 grader i år 2100 i forhold til nu.
Det betyder, at frostvejr vil blive en sjældenhed;Medmindre der kommer en ekstrem vinter på grund af f.eks. sammenbrud i jetstrømmen (se kapitel 2). Vi kan ikke sælge vores sneplove endnu.til gengæld vil det regne 20-25 procent mere om vinteren, og om sommeren vil tørkebølger kunne blive afløst af tunge regnskyl.
Sammenhængen er klar nok: Ved hedebølgerne fordamper vand i Middelhavet, og vindsystemer driver vandet nordpå til os. Der er så meget vand, at det svarer til at pumpe en usynlig vandballon op. Når luften er mættet nok, går der hul på den.Tommelfingerreglen siger, at hver grads varme giver 6-7 procent mere nedbør.
Værre er det nok, at havet stiger. Selv i det værste scenarie stiger niveauet ved de danske kyster ’kun’ med 40-60 centimeter i dette århundrede, men det vil fortsætte med at stige – med op til flere meter – i de kommende århundreder. Og selv den første halve meter er slem nok, for der kommer også flere storme, der kan presse vandet over normalniveauet. Derfor kan vi forvente mange flere oversvømmede kældre og kystområder som ved for eksempel den seneste stormflod i oktober 2023.Problemet er ikke, at vi fylder lidt mere vand i badekarret. Problemet er, når vi laver bølger i det.
Ved en ekstrem begivenhed med vandstigninger på 3 meter – slet ikke usandsynligt – kan for eksempel store dele af Amager, Limfjordskysterne, Nordfyn, det sydvestlige Lolland og Vestsjælland få problemer med at holde vandet tilbage.På dette officielle site kan man finde et kort, hvor man kan klikke sig frem til, hvad der sker ved forskellige havniveauer, helt ned til enkelte bygninger. Det vedligeholdes ikke mere, men giver en ide. Man skal vælge ’Havstigning 2016’ i menuen og bruge slideren i toppen. Mit hus rammes ved 3,4 meter.
-
For lidt over 5.000 år siden var Sahara et grønt område, hvor man kunne møde flodheste.
Det kan ikke anbefales. Flodheste er en af Afrikas største dræbere. (Den værste er myg).Men på meget kort tid skete der nogle dramatiske ændringer, der gjorde det til klodens største sandkasse.
Lad os lige slå fast, at det ikke var vores skyld. Årsagen var en lille justering af jordens akse, noget der kan ske, når planeterne danser.Fra 24,1 grader til i dag 23,5 grader. Læs mere her.
Uanset årsagen er det et eksempel på et såkaldt tipping point – et brat og uigenkaldeligt vendepunkt, der svarer til, når en faldskærmsudspringer træder ud af en flykabine. Den slags pludselige ændringer er der risiko for at få flere af nu.
For eksempel kan opvarmningen af verdenshavene blive så stor, at alle de drivhusgasser, der er opslugt af havet, kan begynde at sive ud igen og sætte drivhuseffekten på speed.
Eller opvarmningen af Antarktis kan fjerne de propper, der holder gletsjerne tilbage, så de fortsætter med at drive ud i havet i hundreder af år, efter at vi (forhåbentlig) er holdt op med at udlede drivhusgasser.
Vi kender til i hvert fald otte store jokere, der måske kan skabe løbske effekter:
1) Metan i havet
Ved blot få graders opvarmning kan gas i verdenshavene boble op.Lige som man kan putte for meget kulsyre i en Sodastream.
2) Permafrost
Gaslommer fra rådne planter og døde dyr frigives, når frossen jord tør op.
3) Isen på Grønland
Smeltende is kan hæve vandstanden.
4) Isen på Antarktis
Lidt mere usandsynligt end Grønland, men især det vestlige Antarktis er truet.
5) Indisk monsun
Skift i regnsæsonen kan ødelægge høsten og udløse oversvømmelser.
6) Amazonas
Afskovning og brande kan skade regnskoven permanent.
7) Havstrømme
Smeltende is kan have som sideeffekt, at strømsystemer forrvirres – eller endda bryder helt sammen med ekstreme følgevirkninger.
8) Arktisk havis
Når isen smelter, bliver havet mørkere og opsuger mere varme.
Tipping points er notorisk usikre, netop fordi de ikke er set før. Måske sker ingen af disse ting. Men som en af Danmarks førende specialister i økosystemer, professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, tidligere har sagt i Politiken:
»Hvis en elektriker siger til dig, at der er 5 procents risiko for kortslutning og brand i dit hus, og en anden elektriker siger, at der er 15 procents risiko, ville det være mærkeligt ikke at reagere på det værste scenario«.
Kapitel 4
Hvad gør verden?
(eller: Regeringsmøde på havets bund)
- Maldivernes højeste punkt, Mount Villingili, ligger 5,1 meter over havet. Det er 8. teested på en af landets få golfbaner. Til sammenligning er Danmarks gennemsnitshøjde i øvrigt 34 meter – en af de laveste i verden for et land uden for Stillehavet.
Dette billede af hovedstaden Malé viser, hvorfor landet er lidt mere bekymret for havstigninger end de fleste andre.
- ‘Conference of the Parties’
Udefra kan de virke som spild af tid. Ren beskæftigelsesterapi for politikere, embedsmænd, forskere, selskaber, ngo’er og presse.
Det er ikke helt rigtigt. Der bliver faktisk hvert år lavet aftaler på klimatopmøderne. Bare ikke nær så hurtigt, som kritikerne ønsker.
Det er ikke helt rigtigt. Der bliver faktisk hvert år lavet aftaler på klimatopmøderne. Bare ikke nær så hurtigt, som kritikerne ønsker.
Små, meget små, fremskridt
Tag for eksempel det seneste klimatopmøde i Aserbajdsjan i 2024. Det var nummer 29 i rækken siden 1995.
Her lykkedes det i sidste øjeblik at lave en aftale om, at 23 af verdens rigeste lande, herunder Danmark, skal finde mindst 300 milliarder dollars om året til at hjælpe de fattigste lande med at modstå blandt andet tørke, ekstremregn og oversvømmelser.
Det lyder jo meget godt. Problemet er, at behovet er meget større. Derfor var der dyb frustration hos ulandene. De hænger på en regning for den forurening, de rige lande har skabt siden 1800-tallet. For dem at se svarer det til at få brændt huset ned og blive tilbudt en gratis plastikskovl.
Så det var ret typisk for de seneste mange års op- og nedture for klimadiplomatiet: Der sker faktisk noget - alene det, at der overhovedet landede en bistandsaftale, var aldrig sket uden klimatopmøderne - men fremskridtene er små, og sig bare meget små.
Og nogle gange går fremskridtene baglæns.
På COP-mødet i Glasgow i 2021 blev det for første gang nogensinde skrevet ind i en global aftale, at verden skal begynde at udfase og nedtrappe både kulkraft og de svimlende beløb, stater giver i støtte til olie, gas og kul: Mere end 1 million kroner i sekundet, har Den Internationale Valutafond beregnet.
Og på COP28 i Dubai i 2023 gik man endnu videre: Nu skulle verden »omstille sig væk fra« alle fossile brændstoffer, hed det.
Hov, hvad? Skulle det virkelig tage 28 år med klimatopmøder, før man overhovedet turde udfordre kul, olie gas direkte?
Tja, det skulle der. Og det skyldes, at i en FN-aftale skal alle lande være enige. Så de arabiske golfstater, Rusland og USA skal sige ja til ordlyden. Det samme skal mindre olielande som Nigeria og Iran. Og lige siden Dubai-mødet har især Saudi-Arabien bekæmpet, at den ambitiøse ordlyd føres ud i livet (det kan du læse om her).
Her lykkedes det i sidste øjeblik at lave en aftale om, at 23 af verdens rigeste lande, herunder Danmark, skal finde mindst 300 milliarder dollars om året til at hjælpe de fattigste lande med at modstå blandt andet tørke, ekstremregn og oversvømmelser.
Det lyder jo meget godt. Problemet er, at behovet er meget større. Derfor var der dyb frustration hos ulandene. De hænger på en regning for den forurening, de rige lande har skabt siden 1800-tallet. For dem at se svarer det til at få brændt huset ned og blive tilbudt en gratis plastikskovl.
Så det var ret typisk for de seneste mange års op- og nedture for klimadiplomatiet: Der sker faktisk noget - alene det, at der overhovedet landede en bistandsaftale, var aldrig sket uden klimatopmøderne - men fremskridtene er små, og sig bare meget små.
Og nogle gange går fremskridtene baglæns.
På COP-mødet i Glasgow i 2021 blev det for første gang nogensinde skrevet ind i en global aftale, at verden skal begynde at udfase og nedtrappe både kulkraft og de svimlende beløb, stater giver i støtte til olie, gas og kul: Mere end 1 million kroner i sekundet, har Den Internationale Valutafond beregnet.
Og på COP28 i Dubai i 2023 gik man endnu videre: Nu skulle verden »omstille sig væk fra« alle fossile brændstoffer, hed det.
Hov, hvad? Skulle det virkelig tage 28 år med klimatopmøder, før man overhovedet turde udfordre kul, olie gas direkte?
Tja, det skulle der. Og det skyldes, at i en FN-aftale skal alle lande være enige. Så de arabiske golfstater, Rusland og USA skal sige ja til ordlyden. Det samme skal mindre olielande som Nigeria og Iran. Og lige siden Dubai-mødet har især Saudi-Arabien bekæmpet, at den ambitiøse ordlyd føres ud i livet (det kan du læse om her).
Dyrt, men muligt
Problemet med at gøre noget ved klimaforandringerne er grundlæggende, at det koster penge: FN’s klimapanel anslog i 2018, at det vil koste omtrent 16.000 milliarder kroner om året at ændre vores energisystemer så meget, at vi når Parisaftalens mål om en opvarmning på højst 1,5 grader.
Et kolossalt tal, men muligt: Det svarer til 2,5 procent af hele verdensøkonomien.
Omkostningerne rammer bare ikke lige.
Nogle lande som Danmark har næsten ingen råvarer, men masser af kyster, hvor der kan opsættes havvindmøller – her er en omlægning ikke så svær. Andre lande som Saudi-Arabien, Rusland og Australien har bygget deres økonomi på olie, gas og kul.
Et kolossalt tal, men muligt: Det svarer til 2,5 procent af hele verdensøkonomien.
Omkostningerne rammer bare ikke lige.
Nogle lande som Danmark har næsten ingen råvarer, men masser af kyster, hvor der kan opsættes havvindmøller – her er en omlægning ikke så svær. Andre lande som Saudi-Arabien, Rusland og Australien har bygget deres økonomi på olie, gas og kul.
- I 2019 lavede vores tegner Philip Ytournel denne illustration af de tre landes statsledere som Marvel-skurke sammen med deres kolleger i Brasilien og USA.
Populært sagt er klimakampen et gigantisk spil ’Hvem blinker først’ med verden som indsats. For kampen er kun fair, hvis alle rykker samtidig … og for at gøre det, skal alle være enige.
Danmark står for eksempel kun for 0,1 procent af verdens udledninger af drivhusgasser, og derfor er et typisk argument, at det så ikke batter det store, at Danmark sænker sine udledninger.
Danmark står for eksempel kun for 0,1 procent af verdens udledninger af drivhusgasser, og derfor er et typisk argument, at det så ikke batter det store, at Danmark sænker sine udledninger.
- Retfærdigvis bruger kineserne ikke dette argument. Men de kunne.
- Det argument bruger de til gengæld.
De riges ansvar
Desuden er Kina – for ikke at tale om lande som Indien og mange afrikanske nationer – stadig langt fattigere end i Vesten og vil derfor gerne booste deres økonomi, deres energisystemer, deres forbrug, deres kødspisning.
Denne ulighed, og ikke mindst det historiske ansvar, er et andet ømt punkt. Hvor meget ’skylder’ de rige lande til de fattige lande, der i øvrigt ofte er de lande, der rammes allerhårdest af klimaforandringerne? Hvor meget skal de have til at omstille sig og til at afbøde skadevirkninger?
Skal Brasilien, Indonesien og andre have penge for ikke at fælde deres regnskov og lave landbrugsland?
En gennemsnitlig dansker udleder omtrent 15 gange så mange drivhusgasser som den gennemsnitlige kenyaner. Det er endda uden at tage hensyn til udslippet fra de varer, som vi danskere importerer fra udlandet. Tjek selv de enorme forskelle på for eksempel denne liste.
Men pas på med at afskrive klimatopmøderne, selv om det går langsomt. Hvert år laves der - uden om den store slutaftale - masser af sideaftaler om for eksempel skovrejsning, skibsfart, fødevarer og vedvarende energi. Ikke med alle lande, men med nogen. Den slags aftaler er lidt et udstillingsvindue for de lande, der gerne vil vise, at de går foran.
En fuldstændig liste over de hundredvis, ja tusindvis af enkeltpunkter, der forhandles om i klimaforhandlingerne, er umulig at give på kort plads. Men klimatopmøderne er indtil videre verdens bedste mulighed for at finde en fælles kurs.
I mellemtiden overvejer Maldiverne at bygge en flydende by.
Denne ulighed, og ikke mindst det historiske ansvar, er et andet ømt punkt. Hvor meget ’skylder’ de rige lande til de fattige lande, der i øvrigt ofte er de lande, der rammes allerhårdest af klimaforandringerne? Hvor meget skal de have til at omstille sig og til at afbøde skadevirkninger?
Skal Brasilien, Indonesien og andre have penge for ikke at fælde deres regnskov og lave landbrugsland?
En gennemsnitlig dansker udleder omtrent 15 gange så mange drivhusgasser som den gennemsnitlige kenyaner. Det er endda uden at tage hensyn til udslippet fra de varer, som vi danskere importerer fra udlandet. Tjek selv de enorme forskelle på for eksempel denne liste.
Men pas på med at afskrive klimatopmøderne, selv om det går langsomt. Hvert år laves der - uden om den store slutaftale - masser af sideaftaler om for eksempel skovrejsning, skibsfart, fødevarer og vedvarende energi. Ikke med alle lande, men med nogen. Den slags aftaler er lidt et udstillingsvindue for de lande, der gerne vil vise, at de går foran.
En fuldstændig liste over de hundredvis, ja tusindvis af enkeltpunkter, der forhandles om i klimaforhandlingerne, er umulig at give på kort plads. Men klimatopmøderne er indtil videre verdens bedste mulighed for at finde en fælles kurs.
I mellemtiden overvejer Maldiverne at bygge en flydende by.
Kapitel 5
Hvad kan du selv gøre?
(eller: Vi behøver ikke alle blive veganere)
Hvis der er en ting, global opvarmning sætter blus under, er det den dårlige samvittighed. Især i et rigt land som Danmark.
Ser den ovenstående huskeliste uoverskuelig ud? Det er den også. Men før du går i panik over opgaven – eller beslutter, at så kan det også være lige meget – skal du vide, at ingen realistisk forventer, at alle kan leve op til de idealer.
Det er heldigvis heller ikke nødvendigt. Listen kan også bruges til inspiration.
Hvis du vil have den grundige forklaring, så klik her. Det er en artikel, hvor vi prøver at forklare, hvor meget skade et enkelt ton CO2 gør i naturen. Og hvor man kan finde det i sit eget forbrug, hvis man har lyst til det.
I denne artikel nøjes vi med en lidt kortere version. Hvis du er kommet hertil, orker du formentlig ikke læse meget mere lige nu.
Først lidt fakta: På papiret ser det årlige danske CO2-aftryk per indbygger hæderligt ud: 4,5 tons CO2 per person, lidt under verdens gennemsnit på 4,7 tons og EU’s på 5,6. Det er især vores grønne energi, der hjælper.
Ser den ovenstående huskeliste uoverskuelig ud? Det er den også. Men før du går i panik over opgaven – eller beslutter, at så kan det også være lige meget – skal du vide, at ingen realistisk forventer, at alle kan leve op til de idealer.
Det er heldigvis heller ikke nødvendigt. Listen kan også bruges til inspiration.
Hvis du vil have den grundige forklaring, så klik her. Det er en artikel, hvor vi prøver at forklare, hvor meget skade et enkelt ton CO2 gør i naturen. Og hvor man kan finde det i sit eget forbrug, hvis man har lyst til det.
I denne artikel nøjes vi med en lidt kortere version. Hvis du er kommet hertil, orker du formentlig ikke læse meget mere lige nu.
Først lidt fakta: På papiret ser det årlige danske CO2-aftryk per indbygger hæderligt ud: 4,5 tons CO2 per person, lidt under verdens gennemsnit på 4,7 tons og EU’s på 5,6. Det er især vores grønne energi, der hjælper.
- Kritikerne mener, at det endda er for lavt. Tænketanken Concito anslog det i en stor analyse i 2023 til 13 ton per dansker.
- Man kunne altså ikke flyve fra København til London for under 100 kroner for 30 år siden.
Flytrafik bliver ikke forbudt. Men du kan overveje at flyve mindre, i hvert fald indtil grønt flybrændstof findes. (Selv da er det en udmærket ide at holde sig lidt tilbage, fordi der vil være rift om det grønne brændstof.)
Hurra for blæksprutter
- Et kilo oksemørbrad udleder ca. 300 gange så meget CO2 som et kilo blæksprutte, viser tænketanken Concitos klimadatabase. Mmm … calamari.
- Også ifølge Concitos klimadatabase.
Det betyder, at du kommer et godt stykke af vejen ved at lægge lidt om – også uden at tage okse- eller lammekød helt af menuen, hvis du ikke har lyst til at gå full vegan.
Men de helt store beslutninger ligger bestemt ikke kun hos forbrugeren. Klodens erhvervsliv har længe fornemmet udviklingen og dannet netværk, der binder dem til at sænke udslippene.
Men de helt store beslutninger ligger bestemt ikke kun hos forbrugeren. Klodens erhvervsliv har længe fornemmet udviklingen og dannet netværk, der binder dem til at sænke udslippene.
- I 2015 sprang pave Frans ud som klimaaktivist med et edikt. Han var ikke alene.
Din stemme virker
- Det sker allerede – for eksempel benzinafgifter og afgifter i industrien. Slagsmålet går mest på niveauet.
Danmark er langtfra det eneste demokrati i verden, der har opdaget, at mange vælgere interesserer sig for klimaet. Politikere overalt har set, at hundredtusinder verden over går i klimademonstrationer.
Sådan noget gør indtryk, både i demokratier og i diktaturer. Det har skubbet en bølge i gang af mere ambitiøse klimamål.
Demoerne har en effekt, det er svært at undervurdere. Det er derfor, ens personlige klimaaftryk ikke kun skal måles ved køledisken, men også gennem aktivisme, debat og i stemmeboksen.
Så måske kunne listen se lidt anderledes ud:
Sådan noget gør indtryk, både i demokratier og i diktaturer. Det har skubbet en bølge i gang af mere ambitiøse klimamål.
Demoerne har en effekt, det er svært at undervurdere. Det er derfor, ens personlige klimaaftryk ikke kun skal måles ved køledisken, men også gennem aktivisme, debat og i stemmeboksen.
Så måske kunne listen se lidt anderledes ud:
Denne artikel blev publiceret første gang i november 2021. Den er opdateret i november 2024.
Redaktion
Tekst: Adam Hannestad
Grafik: Jens Herskind
Fotoresearch: Marie Albrechtsen & Morten Elbech
Kode: Martin Stender
Animation & Digital Tilrettelæggelse: Kristian Jensen
Redaktør for Politiken Fortæller: Johannes Skov Andersen
Tak til Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik ved Københavns Universitet og mangeårigt medlem af FN’s Klimapanel (IPCC), for sparring og gennemlæsning af artiklen.
