Det bedste film og tv
Allerede da den stumme dreng Abel åbner sin mund foran Bjørn, skulle familiefaren have hevet sin kone, Louise, og otteårige datter, Agnes, ind i bilen og skyndt sig hjem til Danmark. Væk fra weekendopholdet hos den hollandske familie, de lige har lært at kende.
Abel er stum, så hans skrig lyder kun af den kraftige vind i træerne. Han er født med en formindsket tunge, har hans forældre forklaret, men da kameraet zoomer ind, kan vi og Bjørn se, at det ikke ligner en medfødt lidelse. Så går det op for os, at Abel ikke skriger. Han åbner munden som en advarsel.
Der burde jeg måske have forladt biografen. Jeg mener det ikke som en smart tagline, men helt konkret: Jeg vil direkte fraråde, at man går ind og ser Christian Tafdrups ekstremt ubehagelige ’Speak No Evil’.
Jeg kan ikke huske at have været så påvirket af en film. Nogensinde. Jeg føler mig udsat for et sadistisk overgreb og ved stadig ikke, om det er okay med mig. Jeg skal i hvert fald aldrig se den igen. Men midt i forfærdelsen havde jeg også en intuitiv fornemmelse af at have set et stort og uomgængeligt kunstværk, der har sat en ny milepæl i dansk filmhistorie.
