Tre dages massivt alkoholindtag gav mig lykkerus og leverskade

In your head, in your he-e-e-ad – zombie, zombie, zombie... What’s in your heeeead – zo-om-bie?«

Jeg synger af mine lungers fulde kraft. Jeg er bare dér. Til stede. Der er kun mig og sangen.

Det er mindst ti år siden, jeg senest hørte antikrigssang Zombie med irske Cranbarries, da et kopiband til årets Oktoberfest i München vækker minder.

Jeg har her ved 23-tiden lørdag aften drukket præcis 18 genstande. Præcis 18. Det ved jeg, fordi læger på Gentofte Hospital undersøger mig og to venner før og efter vores øltur, så vi skal notere hver eneste genstand minutiøst.

Jeg vil undersøge, hvordan tre midaldrende mandekroppe reagerer på fleres dages massivt alkoholindtag. Men lige dér, ænser jeg intet andet end nuet og min sang sammen med de mere end 5.000 andre i det enorme Löwenbrau-festtelt.

Alle står. På træborde, bænke, midtergange og skråler med på Zombie. Lige dér eksisterer hverken min familie hjemme eller kommende historier til avisen. Kun musikken og den særligt isolerende boblefølelse, en kraftig alkoholpåvirkning medfører.

Den virkelighedsflugt, mennesker i alle kulturer i ny og næ har søgt tilflugt i. Nogle for at glemme. Andre græde. Jeg fyldes med glæde. Over at stå skulder ved skulder med nogle af mine bedste venner og skråle ’....with their tanks and their bombs and their guns...’.

Men hvorfor tager mænd på 42 år 984 kilometer til München for i tre dage at sidde på hårde træbænke iført lederhosen, ternet skjorte, bayerske uldsokker og hatte, mens vi drikker literøl?

Aldersforvirring hersker

Reklamemanden Frederik Preisler har i mere end 20 år tolket danskernes adfærd.

»Den massive druk er blot endnu et symptom på den underliggende aldersforvirring, vi lider af. 60’erne er de nye 40’ere, der er de nye 20’ere«, siger direktøren bag reklamebureauet Mensch.

»Da jeg var 20, så jeg nærmest ingen i 40’erne i byen. Det var nærmest lidt patetisk at have det sjovt efter de 30. I dag er folk på 40-50-60 år ikke hæmmede af alderskonventioner med hensyn til fest. De fester sammen med – og på lige vilkår med – de unge. Det positive er, at det er et tegn på, at vores aldersfængsler er under opblødning og afvikling«.

Mens næsten seks ud af ti under 25 år drikker mere end fem genstande på én aften hver måned, altså drikker igennem, falder det ifølge Sundhedsstyrelsen til knap tre ud af ti mellem 35 og 55 år. Til gengæld ses oftere tegn på en problematisk alkoholadfærd jo ældre, man er, toppende i 55-64-års alderen blandt hver femte dansker.

Ifølge direktør Frederik Preisler er der også noget i tiden, der fører glasset til de voksnes mund.

»Vi hænger efter i konkurrencesamfundet forventningsprespres, og vi har brug for huller, hvor vi giver totalt slip på tøjlerne. Det kan en tur til Oktoberfest være udtryk for«, siger han.

En sidste forklaring på de mange modne drukture er ifølge Frederik Preisler paradoksalt nok også tidens store fokus på sundhed og motion.

»Mange lever en sund, fornuftig hverdag uden alkohol med drøn på karriere, børn og stram kalender. Derfor bliver festerne nærmest organiseret kampdruk, hvor de tænker ’nu skal den satme have’, før de vender tilbage til hverdagen. Det er en måde at ånde på i et liv, der måske er lidt stramt«, siger han.

Krammer fra fremmed

Den 18 dage lange Oktoberfest i er i dag verdens største folke- og ølfest med 6,2 millioner besøgende fra hele verden. Øllet flyder på Wiesn, festpladsen, og i år blev det til 7,5 millioner liter øl.

»Når vi kommer hjem, skal jeg aflægge rapport om, hvordan det går med jeres børn, jeres job og jeres parforhold. Hvad pokker skal jeg svare«, siger juristen, mens vi andre griner.

Vi udveksler på vores tre døgn i Sydtyskland meget lidt meningsfuld kommunikation. Selv før de kraftigste alkotåger ruller ind over bordet, er det ligegyldigheder, vi bruger tiden på. Heldigvis.

Vi har alle klaret det godt jobmæssigt, har gode liv, nogle i vennegruppen er skilt, de fleste sammen med børnenes mor, nogle udfordret, men det går. Vi er i live og forsøger at pejle os rundt i det, vi er blevet givet. Vi er forskånet for livets værste skælv. Endnu. Vi er privilegerede. Og ved det.

Vi har måske bare brug for de lufthuller, som Frederik Preisler omtaler. Pauser fra voksenlivet. Fra pligterne. Fra det seriøse. Forventninger og krav. Brug for at lukke luft ud. Og skabe nye fortællinger til samlingen om vores levede liv og fælles historie. Og hvilken bedre måde end i læderbukser og stærk øl i literkrus?

Vi er ikke alene om det ønske og lysten til en gevaldig, monumental promille. På skilte på træstolperne står der, ’Undlad venligst at stå på bænkene før 19.30’. Det tager ingen alvorligt.

Mest opholder vi os for os selv. Drikker og taler. Naturligvis en del om kvinder. Dem, der var. Dem, der er. Og dem, vi ser på. Men vi taler ikke med nogen. Vi er bare sammen.

Pludselig savner jeg enormt meget min kone og to sønner. Føler, hvordan de fylder mit indre med mening og glæde. Alkoholen tager livtag, giver puls og retning. Der skal ske noget, nu, vi er i gang, vi er stive, i live. Vi krammer, råber til hinanden og synger ’ein prosit’ hver gang hornorkesteret sætter ind med oktoberfestsagen.

Da jeg søndag sidst på eftermiddagen forlader et forbløffende rent toilet, hopper en jævnaldrende tysk fyr, jeg aldrig har set før, ud i gangarealet, giver mig en kæmpe krammer, mens han med glæde råber mig ind i hovedet:

»Gestern, gestern«.

Måske har jeg mødt ham dagen før. Måske ikke. Måske sang vi og var sammen i rusens virkelighedsopløsende glæde. Aner det ikke.

Oktoberfest i vores tempo og mine 73 genstande på tre døgn er på ingen måde sundt. Det giver sådan set ingen mening. Og så alligevel.

’What’s in your he-ead, in your he-e-ad – zombie’.

Sådan påvirker alkohol leveren

»De fleste glemmer, at alkohol er et ’næringsstof’ med sindssygt meget energi. Næsten som fedt. Der er flere kalorier i ét gram alkohol end i ét gram sukker«, siger professor, overlæge og leder af Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital, Filip Krag Knop.

Fedt er det mest energiholdige næringsstof, der findes. Protein og kulhydrat har kun halvt så meget energi per gram som fedt per gram.

Der er således betragtelige mængder kalorier i en genstand, 12 g alkohol – kun lidt mindre end antallet af kalorier i 25 cl Coca-Cola. Og det er uden alle de kalorier, der typisk tilsættes alkohol for at få det til at smage.

I leveren bliver energi fra alkohol omdannet til fedt i levercellerne. Får leveren store mængder kalorier, kan den ikke nå at forbrænde eller videredistribuere fedtet, og så ophobes fedtet i leveren.

Levercellerne bliver store og fede, og det kan svække ilttilførelse til levercellerne, så de begynder at dø. Det kan starte en betændelsestilstand, hvor de døde leverceller skal ryddes op, forklarer professoren.

»Leveren kan godt reparere sig selv og få ryddet op. Men det kræver, at I ikke fortsætter med at drikke eller tilføre enorme mængder energi fra fed mad. Hvis I fortsætter med at fylde fedt på leveren, kan det opretholde betændelsestilstanden og efterlade arvæv, som gør det sværere for leveren, næste gang I udsætter jer for Oktoberfest, på denne måde at reparere sig selv«, siger han.

»Vi kan se, at jeres tal tre uger efter hjemkomst igen er normaliseret. Gør I det her tit, tager det længere og længere tid, før kroppen bliver normal igen. Før eller senere kan leveren ikke længere tåle det, og så bliver I rigtig syge og kan få fedtbetinget leverbetændelse, skrumpelever, leverkræft eller andre alvorlige lidelser«.

»Vores lille undersøgelse af jer viser også, hvor fantastisk en organisme kroppen er. Den kan tilpasse sig til at håndtere den store kaloriebelastning og reparere sig selv, når den bliver skadet. Men I bør nok passe lidt bedre på den«.De fleste glemmer, at alkohol er et ’næringsstof’ med sindssygt meget energi. Næsten som fedt. Der er flere kalorier i ét gram alkohol end i ét gram sukker«, siger professor, overlæge og leder af Center for Diabetesforskning, Gentofte Hospital, Filip Krag Knop.

Fedt er det mest energiholdige næringsstof, der findes. Protein og kulhydrat har kun halvt så meget energi per gram som fedt per gram.

Der er således betragtelige mængder kalorier i en genstand, 12 g alkohol – kun lidt mindre end antallet af kalorier i 25 cl Coca-Cola. Og det er uden alle de kalorier, der typisk tilsættes alkohol for at få det til at smage.

I leveren bliver energi fra alkohol omdannet til fedt i levercellerne. Får leveren store mængder kalorier, kan den ikke nå at forbrænde eller videredistribuere fedtet, og så ophobes fedtet i leveren.

Levercellerne bliver store og fede, og det kan svække ilttilførelse til levercellerne, så de begynder at dø. Det kan starte en betændelsestilstand, hvor de døde leverceller skal ryddes op, forklarer professoren.

»Leveren kan godt reparere sig selv og få ryddet op. Men det kræver, at I ikke fortsætter med at drikke eller tilføre enorme mængder energi fra fed mad. Hvis I fortsætter med at fylde fedt på leveren, kan det opretholde betændelsestilstanden og efterlade arvæv, som gør det sværere for leveren, næste gang I udsætter jer for Oktoberfest, på denne måde at reparere sig selv«, siger han.

»Vi kan se, at jeres tal tre uger efter hjemkomst igen er normaliseret. Gør I det her tit, tager det længere og længere tid, før kroppen bliver normal igen. Før eller senere kan leveren ikke længere tåle det, og så bliver I rigtig syge og kan få fedtbetinget leverbetændelse, skrumpelever, leverkræft eller andre alvorlige lidelser«.

»Vores lille undersøgelse af jer viser også, hvor fantastisk en organisme kroppen er. Den kan tilpasse sig til at håndtere den store kaloriebelastning og reparere sig selv, når den bliver skadet. Men I bør nok passe lidt bedre på den«.

Politiken takker Gentofte Hospital, Center for Diabetesforskning, læge Emilie Skytte Andersen, medicinstuderende Niels Bjørn Dalsgaard, Nina Hofmann og Nina Lerberg Hansen for at foretage test i forbindelse med artiklen.