Politiken Fortæller
Som digteren kommer trillende der i adstadigt tempo på sin sorte herrecykel, ligner han selv et af de poetiske indslag i byen, han sætter pris på.
Søren Ulrik Thomsen svinger fra Tagensvej ind på Valhalsgade. Iført uldfrakke og med hovedet let bøjet for at skærme sig mod vinterkulden. For nogle er hans skikkelse så velkendt, at den nærmest indgår i deres oplevelse af byen. Men selv ser han selvfølgelig den anden vej. På bilerne, busserne, tankstationen, supermarkedet og sygeplejeskolen. Hele det mylder, der udgør København. Storbyen.
Nu står han tilmed foran en af de bygninger, som han selv kalder superskøn. Det er Osramhuset fra 1953, der engang var administrationsbygningen på en pærefabrik, men nu er kulturhus drevet af Københavns Kommune. Med sin lave højde og æstetik fra 1950’erne bryder bygningen skalaen i kvarteret. I et større glasparti over døren er midten formet som en elpære med en fatning i gulligt glas.
»Facaden her er fantastisk. Hele vejen hen. Og så er der den her lidt naive ting«, siger Søren Ulrik Thomsen med et smil og peger op på pæren.
